Bornholms VVS Teknik er blevet medlem af den landsdækkende kæde af vvs-virksomheder, Bedre Bad. Derfor har firmaet i Nexø taget navneforandring og hedder nu Bedre Bad Bornholm/ v Bornholms VVS Teknik.
Ejer af det bornholmske vvs-firma, Martin Brucz, oplyser til folketidende.dk, at ændringen blandt andet sker, så man kan holde sig på forkant med tendenser indenfor boligindretning, bad og bryggers.
For at kunne følge med efterspørgslen har vvs-firmaet også ansat en ny montør; Carsten Gram.