Den 3. juli 2012 offentliggjorde Per Aarsleff A/S, at det Aarsleff-ejede Wicotec A/S var nået til enighed med ejerne af Kirkebjerg A/S om at fusionere de to selskaber.
Fuldbyrdelsen af fusionen afhang af konkurrencemyndighedernes godkendelse - en godkendelse som Aarsleff nu har modtaget fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Fusionen får navnet Wicotec-Kirkebjerg A/S og skaber et nyt stærkt installationsfirma med en særlig profil inden for teknikentreprenørsegmentet.