23948sdkhjf

Over 20 boligtyper ét sted - Pensionskasse og Skive-entreprenør klar med 122 boliger stor ejendom

På kanten af den prisbelønnede bydel Viborg Baneby og jernbanen igennem den gamle domkirkeby har AP Pension nu afsluttet opførelsen af samtlige 122 svanemærkede boliger og tre erhvervslejemål i komplekset Brofæstet.

Totalentreprenøren Byggefirmaet Knudsgaard A/S har stået for byggeriet, som blev igangsat med spadestik i foråret 2021, skriver AP Ejendomme i en pressemeddelelse. 

- Det er altid noget særligt, når vi endeligt afslutter opførelsen af et byggeri. Brofæstet er et projekt, hvor der er tænkt nogle rigtig gode tanker, som er med til at sørge for, at boligerne passer ind sammen med Viborgs nye bydel, samtidig med at det spiller godt ind i den gamle del af Viborg, siger Lars Knudsgaard, indehaver af Byggefirmaet Knudsgaard A/S, i pressemeddelelsen.

Over 20 boligtyper

Brofæstet ligger som et hævet plateau med forskudte ejendomme, der spiller naturligt sammen med det eksisterende byrum i Viborg. 

Boligerne i Brofæstet er på to-fire værelser, hvor størrelserne er fra 56-109 kvm, og de har enten egen altan eller terrasse. Herudover er der en fælles tagterrasse og et fælles grønt hævet terrassedæk. 

Der er over 20 forskellige boligtyper i Brofæstet, der er tegnet af Arkitema.

- Byggefirmaet Knudsgaard A/S har med de mange forskellige boligtyper leveret et rigtig godt stykke arbejde. Vi er samtidig glade for, at vi er med til at bidrage til den videre udvikling af Viborg, hvor Brofæstet er bindeleddet mellem den nye bydel Banebyen og Viborgs gamle bydel, fortæller Peter Olsson, adm. direktør i AP Ejendomme, i pressemeddelelsen.

Brofæstet-boligerne er alle blevet certificeret med Svanemærket. Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket i Danmark og glæder sig over, at AP Ejendomme går efter at få certificeret alle sine boliger med Svanemærket.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156