23948sdkhjf

På juleferie med sin største kontrakt nogensinde

Hovedstadens Bygningsentreprise slutter året af med en tidlig julegave, firmaets største kontrakt nogensinde. 

"Vi skal renovere 212 boliger i Husumgård i Brønshøj. Renoveringen starter til april 2023 og vi kan ikke vente med at komme i gang," oplyser entreprenørfirmaet på sin hjemmeside om opgaven for boligselskabet Fsb.

Renoveringen omfatter som nævnt 212 boliger fordelt på lejligheder og ældreboliger i syv bygninger. Fsb er bygherre og Rambøll bygherrerådgiver på projekter, Helhedsplanen for Husumgård.

Om Husumgård

  • Husumgård ligger mellem Frederikssundsvej og Utterslev mose.
  • Husumgård er bygget i 1994 og består af punkthuse i fem etager. Lejlighederne er store og lyse og har alle altan eller terrasse ud til gårdanlægget, hvor der er legeplads og regnvandsanlæg.
  • Boligareal: 17.620 kvm 
  • Antal boliger: 212 fordelt på 125 treværelses lejligheder, 58 fireværelses lejligheder samt fem femværelses lejligheder. 
  • 56 af de 212 boliger er særligt egnede for ældre og personer med handicap.
  • Boligstørrelser: 69 - 109 kvm 
  • Antal beboere: 643 personer
  • Alle boliger har lofts- eller kælderrum og der er cykelkælder og fællesvaskeri.

Kilde: FSB

Opgaven omfatter udskiftning af tag og vinduer og renoveringer af altaner, helt i tråd med helhedsplanens formål om at forbedre de byggetekniske udfordringer. Beboerne får også et bedre indeklima med ny varmegenvinding ventilation samt nye køkkener og nye badeværelser.

Derudover skal der skabes et attraktivt udemiljø, der kan danne rammen om et blomstrende fælles liv for alle uanset alder.

Den oprindelige pris lå på knap 200 millioner kroner, men det kan ændrer sig, har Fsb tidligere oplyst. 

Helhedsplanen opererer med en tidsplan, hvor udførsel er planlagt til 2023 og 2024 samt afslutning i 2025.

Fsb havde, som tidligere beskrevet her på siden, fire entreprenører i spil til projektet: Enemærke & Petersen, Skou Gruppen, Hovedstadens Bygningsentreprise samt MT Højgaard. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094