23948sdkhjf

Østjysk modulbygger vinder daginstitution i Køge

At facaderne ikke bærer "præg af det modulære underlag” fremhæves som et plus

Fire var udvalgt, tre bød ind på opgave, og nu er vinderen af en ny daginstitution i Køge fundet.

Daginstitution, som skal opføres på Rishøjvej i Køge Nord, får en størrelse, så der bliver plads til 36 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn og et produktionskøkken, hvor der skal laves mad til de små poder. Sammen med projektet etableres også cirka 30 nye parkeringspladser.

Vinderen af projektet er Jytas fra Galten ved Aarhus.

”De har blandt andet vundet på rigtig god funktionalitet med fornuftige løsninger omkring lav vedligehold, klare og enkle installationsføringer, samt enkle og realiserbare tekniske anlæg. Disponeringen af to, separate afdelinger, med en mellemliggende personale‐og køkkenfunktion, fungerer fint,” fremgår det af referatet fra seneste møde i Køge Kommunes teknik- og ejendomsudvalg.

Om vinderprojektet lyder det også, at det fremstår "arkitektonisk klart og enkelt, med en gennemgående rød tråd. Facaderne er skarpt aftegnede, og bærer ikke præg af det modulære underlag, som ellers er kernen i selve modulbyggeriet."

I forhold til bæredygtighed peger kommunen på , at det er Svanemærket byggeri, samt at der valgt energibesparende og ressourcebevidste løsninger. Byggeriet vurderes at kunne leve op BR18 lavenrgiklasse.

Fire blev til tre

Projektet var udbudt som omvendt licitation i totalentreprise.

Fire firmaer blev inviteret til at udarbejde tilbud og forslag.

  • Jytas
  • ABC Pavilloner
  • Scandi Byg
  • Algeco

Efter udsendelse af udbudsmateriale, valgte Algeco dog at trække sig fra budrunden.

Køge Byråd afsatte i april en anlægsbevilling på 42,7 mio. kr. til dagtilbuddet i Køge Nord, og allerede dengang var der bemærkninger om, at prisstigninger i byggebranchen måtte forventes tilbudspriser, der overstiger det afsatte rådighedsbeløb med op mod 25-30 pct.

Derfor blev der dengang ifølge SN.dk. afsat et 'rådighedsbeløb på 49 mio. kr. for at imødekomme stigningerne.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097