23948sdkhjf

Rambøll fortsætter med at levere stærk organisk vækst

Til trods for makroøkonomisk usikkerhed leverer Rambøll den bedste organiske vækst i mere end 10 år

Et år efter lanceringen af Rambølls nye strategi, der går "all in" på bæredygtighed, leverede den globale arkitekt-, ingeniør- og rådgivningsvirksomhed sin bedste organiske vækst i 14 år.

Omsætningen steg med 12,6 pct. til 16,0 mia. kr. - den organiske vækst var på 9,9 pct. Samtidig sted resultatet før skat til knap 625 mio. kr. mod 470 mio. kr. i 2021.

 - Jeg er tilfreds med vores resultat i 2022, især vores stærke vækst, som ligger over vores forventningerne oven på et rekordresultat i 2021, udtaler koncernchef Jens-Peter Saul i en pressemeddelelse om 2022-regnskabet og peger på, at Rambøll opnåede det højeste driftsresultat nogensinde.

- Trods turbulens i verdensøkonomien har vi leveret en tocifret omsætningsvækst og den bedste organiske vækst i 14 år. Væksten er drevet af en høj efterspørgsel på bæredygtige løsninger og vores fantastiske medarbejderes indsats, siger koncernchefen også.

Rambølls ordrebog er nu større end nogensinde og beløber sig til en værdi på 7,9 mia. kr. – en stigning på 8,8 pct. sammenlignet med udgangen af 2021.

Rambøll Gruppen A/S
Regnskabsår 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 16.005,8 14.212,4
Resultat af primær drift 646,5 503,7
Resultat før skat 624,9 470,0
Årets resultat 389,8 316,4
Egenkapital 3.206,6 2921,9
Antal ansatte 16.001 15.265
Kilde: Rambøll

Bæredygtige løsninger

Væksten var især stærk i forretningsenhederne for Energi, Vand, Byggeri og Management Consulting, som alle opnåede tocifret organisk vækst. I Storbritannien og Tyskland var der mere end 20 pct. organisk vækst, og Danmark og Norge bidrog også væsentligt til koncernens vækst.

På tværs af geografier ses stor efterspørgsel på bæredygtige løsninger hos kunder.

- Vi ser især en stor efterspørgsel på løsninger inden for grøn energi, herunder havvind og power-to-x-løsninger, vand, klimatilpasning, bæredygtigt byggeri samt på udvikling af strategier for bæredygtig omstilling, siger Jens-Peter Saul og fortsætter:

- Lige nu investerer USA milliarder i sin grønne industri. For nylig præsenterede EU planer for sin egen Green Deal, som skal forbedre konkurrenceevnen for Europas grønne industri og støtte den hurtige omstilling til klimaneutralitet. Så selvom høje energipriser, udfordrede forsyningskæder og den tragiske krig i Ukraine fortsat udfordrer verdensøkonomien, har vi også grund til at være positive over den kollektive indsats, vi ser i forhold til at handle på et af de mest presserende spørgsmål i vores tid: halvering af de globale emissioner inden 2030 for at undgå katastrofale klimaforandringer.

Jens-Peter Saul løfter også sløret for ekspansionstanker:

-  Vi ser også på at opkøbe relevante virksomheder for at styrke vores strategiske vækstplatform, især i USA og Tyskland, siger han.

I 2023 forventer Rambøll fortsat stærk vækst, og indtjening over niveauet for 2022.

Læs meget mere om udviklingen i Rambøll og Jens-Peter Sauls syn på sagerne på Building Supplys søstermedie Licitationen: 

Rådgivergigant rider på grøn bølge i rekordregnskab: - Vi har bygget det perfekte surfbræt

 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094