23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny fabriksdirektør for Schneider Electrics fabrik i Ringsted

Jane Aarup, 43 år, tiltræder torsdag som fabriksdirektør for Schneider Electric-fabrikken i Ringsted, der i folkemunde også er kendt som Lauritz Knudsen-fabrikken.

Jane Aarup kommer fra en stilling som europæisk indkøbsgruppechef i Schneider Electrics globale logistik-funktion og har været en del af Schneider Electric de sidste 13 år. Faktisk startede hun som strategisk indkøber i Lauritz Knudsen A/S i 2000, der dog allerede dengang var et datterselskab i Schneider Electric.

Siden blev hun indkøbssupport på nye projekter, i 2005 indkøbschef for det danske selskab og i 2007 udnævnt til indkøbschef for Danmark og Riga. Siden 2009 har Jane Aarup haft det europæiske ansvar for strategisk indkøb af elektronik, brand labelling og projekt-support for produktion af installationsmateriel.

Før sin karriere i Schneider Electric, har Jane Aarup besat stillinger i Alcatel, GN Nettest og Intel Corp.

Med sig i bagagen har Jane Aarup en uddannelse indenfor driftsteknik samt en Merkonom-uddannelse med speciale i Indkøb, hun er desuden certificeret Green Belt i Six Sigma.

I sin nye stilling som fabriksdirektør får Jane Aarup god brug for såvel sit danske fundament som sin internationale ekspertise. For selvom fabrikken som det eneste sted i verden producerer de kendte danske Lauritz Knudsen-stikkontakter og -dataudstyr, har internationale produktionslinjer de seneste år også fundet vej til Ringsted. Således produceres der i produktionshallerne i Ringsted i dag datakonnektorer til markeder i resten af Europa, Asien og Australien.

Privat er Jane Aarup gift, har to døtre på 14 og 9 år og bor i Viby Sjælland.

Schneider Electric er global specialist i energioptimering, og omkring 150 fastansatte har deres daglige gang på den ca. 19.000 kvadratmeter store produktion i Benløse i Ringsted.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web03