23948sdkhjf

Ingen opbakning fra Venstre til solcelle-aftale

Venstre vil ikke lægge stemmer til regeringens varslede ændring i støtten til solceller – blandt andet fordi partiet mener, regeringen vil lovgive med tilbagevirkende kraft.
Det skriver EPN.dk.

- Det er ikke troværdigt, når ministeren går ud med et udspil, der lægger op til at lovgive med tilbagevirkende kraft, siger klima- og energiordfører Lars Christian Lilleholt (V) til EPN.dk.

Han hentyder til, at en ændring af solcelleordningen ud fra regeringens udspil også vil få betydning for de nuværende solcelleejere efter en overgangsperiode. Faktisk kan aftalen ifølge EPN.dk betyde en årlig ekstraregning på 5.000 kr. eller mere for den enkelte familie.

Lars Christian Lilleholt er især forarget over regeringens aftaleudkast set i lyset af, at Martin Lidegaard for få måneder siden lovede, ikke at gå efter eksisterende anlæg. Et løfte der meget vel kan have været en væsentlig faktor for, at salget af solcelleanlæg satte rekord i oktober med 7.400 nye solgte anlæg, skriver EPN.dk.

Venstre har som en del af det nuværende energiforlig vetoret overfor ændringer på solcelle-området. Partiet kan derfor gøre det vanskeligt for regeringen at realisere den nye solcelleordning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11