23948sdkhjf

Udbudsrådet vil usund udbudskultur til livs

Udbudsrådet udgiver i dag vejledningen ”God udbudskultur – udbud med omtanke”, som skal bidrage til at skabe en sund udbudskultur mellem ordregivere og leverandører.
Der er en tendens til, at der i Danmark har udviklet sig en mindre sund udbudskultur. Tilbudsgiverne klager i stigende grad over udbuddene. Samtidig er offentlige myndigheder for forsigtige, når de udbyder opgaver, fordi de forsøger at undgå fejl. Begge dele hæmmer konkurrencen, som ellers ville kunne føre til økonomiske besparelser og mere effektive måder at løse opgaverne på.

Med ”God udbudskultur – udbud med omtanke” lancerer Udbudsrådet otte anbefalinger til, hvad ordregiverne og tilbudsgiverne før, under og efter et udbud skal have fokus på for at skabe et godt udbud med lavere omkostninger og en mere effektiv konkurrence om de offentlige opgaver. Anbefalingerne skal bidrage til at skabe en sund udbudskultur i Danmark.

Formand for Udbudsrådet, Jørgen Lindegaard, siger:

- Mange virksomheder og offentlige indkøbere oplever desværre, at udbud kan være omstændigt og koste mange ressourcer. Sådan behøver det ikke at være. En sund udbudskultur kan bidrage til at realisere de positive effekter af konkurrencen om de offentlige opgaver.

- Det er en udbredt misforståelse, at indkøbere og leverandører ikke må tale med hinanden. En god dialog før og under et udbud kan øge kvaliteten og minimere omkostningerne for alle parter. Med vores nye anbefalinger ønsker vi at fremme den sunde udbudskultur. Følger parterne – det vil sige både indkøbere og leverandører - anbefalingerne, er der en rigtig god mulighed for, at udbuddet bliver en succes.

Find udgivelsen ”God udbudskultur – udbud med omtanke” på Udbudsrådets hjemmeside
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125