23948sdkhjf

Gråkjær sælger datterselskab

I bestræbelserne på at koncentrere forretningen omkring totalentrepriser har Gråkjær nu afhændet AP Company til Jyden Bur.
AP Company, der er datterselskab af Gråkjær, kommer på nye hænder fra årsskiftet. To af branchens store spillere, Gråkjær og Jyden Bur, har indgået aftale om ejerskifte af AP Company, der fremstiller inventar til svinebranchen.

- Vi har med succes etableret en produktion og en logistik, der betyder at AP Company kan levere et samlet projekt direkte fra fabrikken i Kina ud til svinestalden. Derfor står vi i dag med et velfungerende koncept, der nyder stor respekt rundt om i Europa. Vi vælger at sælge AP Company til Jyden Bur for at vi kan koncentrere os om kerneforretningen gennem snart 40 år – nemlig at opføre byggerier i totalentreprise. Vi er yderst tilfredse med aftalen med Jyden Bur, så forretningen fortsat vil være på danske hænder, siger Jan Larsen, adm. direktør i Gråkjær-koncernen.

Hos køberen, Jyden Bur, hænger tidspunktet for overtagelsen godt sammen med et stigende fokus på eksportmarkedet. Administrerende direktør Jens Agergaard vurderer, at AP Company kan komplementere Jyden Bur på produkter og løsninger til forskellige kundesegmenter. Overtagelsen understøtter et udvidet sortiment med et standardiseret koncept til eksportmarkederne.

AP Company skal fortsat betjene tidligere og kommende kunder med fokus på produkt, kvalitet og pris – og dermed leve op til det moderne landbrugs krav. Firmanavnet AP Company vil blive videreført fra domicilet i Horsens. Det betyder, at der herfra vil blive betjent landmænd og forhandlere i Danmark samt i udlandet. Selve lagerdelen vil, for at opnå størst mulig synergieffekt, på længere sigt blive opbygget ved Jyden Bur.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095