23948sdkhjf

Solcellemontage får installatørros

Installationsfirmaet JK El har med tilfredshed anvendt et nyt montagesystem ved installation af solceller på en række fynske skoler.
Antallet af solcelleanlæg er eksploderet det seneste års tid.

I slutningen af 2010 var der installeret 750 solcelleanlæg i Danmark. I april 2012 var antallet oppe på 6.500, og seks måneder senere i oktober 2012 var der installeret lige over 30.000 solcelleanlæg i Danmark.

Fra nytår ventes nye regler at gøre det mindre attraktivt for private. Til gengæld bliver det mere attraktivt for virksomheder og foreninger, at installere solcelleanlæg. På den baggrund har materielleverandøren fischer introduceret et nyt montagesystem til solcelleanlæg kaldet Solar-Fix.

Installatører glade for fleksibilitet i systemet
Firmaet Grøn Sol, som tilbyder rådgivning, salg og montering af komplette solcelleanlæg, er en af de første forhandlere af fischers Solar-Fix. Grøn Sol er begejstrede for systemet:

- Det er et godt, gedigent og fleksibelt produkt, som passer til vores løsninger. Kvalitetsmæssigt virker Solar-Fix rigtig godt, og det er på højde med de bedste produkter på markedet. Vi har prøvet flere forskellige montagesystemer fra andre leverandører og har bl.a. oplevet, at dele knækkede, når solcellerne skulle monteres, eller afmonteres. Dette er ikke tilfældet med Solar-Fix, siger direktør fra Grøn Sol, Claus Hybel.

Også hos installationsfirmaet JK EL, som har netop monteret solceller på taget hos en række skoler på Fyn, er man glade for Solar-Fix:

- Vi er meget tilfredse med det nye system fra fischer. I forhold til nogle af de systemer, vi tidligere har brugt, er fischers nemmere og mere fleksibelt at arbejde med. Man kan klikke beslagene i dér, hvor man gerne vil have dem, og sammenlignet med andre systemer, skal vi nu kun bruge halvt så mange befæstigelser. Det sparer os for en hel del tid og besvær, fortæller direktør fra JK EL Anders Kristensen:

Forventer skift til boligforenigner og institutioner
Systemet har været på markedet i nogle år flere i Europa, men er først nu kommet til Danmark. Det er et meget fleksibelt system, som giver en nem, hurtig og sikker montage af solcelleanlæggene. Selve systemet består af forskellige typer af kroge, beslag og skinner, så det kan bruges på alle de almindelige typer af tag, både flade tag og tag med tagsten.

- Vi har i dag stor erfaring med montage af solceller i flere europæiske lande, hvor solcelle-boomet kom før end i Danmark. Det er et marked i eksplosiv vækst i øjeblikket, så Solar-Fix er kommet til Danmark for at blive. Vi forventer at der inden for nogle år vil ske et skifte, hvor flere boligforeninger og institutioner vil få installeret solceller, siger administrerende direktør i fischer Danmark, Thomas Bendixen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.393