23948sdkhjf

Indgreb skal forbedre boligstandarden

Kommuner får mulighed for at tvinge udlejere af faldefærdige boliger til at istandsætte.
Nyt lovforslag fremsat af ministeren for by, bolig og landdistrikter giver kommunerne mulighed for at sætte en effektiv stoppe for kyniske boligudlejere, der lejer faldefærdige rønner ud til socialt belastede familier.

I praksis betyder lovforslaget, at kommunen fremover kan tage fat på de boliger, der åbenlyst er i forfald. Er der mistanke om, at boligen ligefrem er sundhedsskadelig, kan kommunen gå ind i huset, men for at føre en sag ved huslejenævnet er det nok, at forfaldet bliver konstateret udefra.

Bliver huse sat i stand for udlejerens regning tre gange inden for 10 år, kan udlejeren frakendes retten til at administrere udlejningsboliger.

Lovforslaget retter sig mod de meget dårlige lejeboliger. Ofte klager udsatte familier ikke selv over forholdene, men med det nye lovforslag får kommunerne mulighed for at gribe ind og sikre, at det nødvendige arbejde tvangsgennemføres for udlejernes regning.

Det kan med andre ord hurtigt blive meget dyrt at udnytte svage familier. By, bolig og landdistriktsminister Carsten Hansen regner med, at det vil afskrække den kyniske spekulation i andres ulykke.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125