23948sdkhjf

Nu shopper montørerne

Øland har ombygget sin forretning i Brøndby og slår nu dørene op til et 500 m² stort supermarked, hvor montørerne selv kan gå rundt og plukke deres varer.
Øland har om- og udbygget sin butik i Brøndby og lancerer nu et nyt supermarkedskoncept, hvor montørerne kan betjene sig selv. Ventilationskomponenter, værktøj og produkter til teknisk isolering er brugervenligt organiseret på hylderne i den 500 m² store butik, så man hurtigt kan finde de varer, man skal bruge, og komme i gang med dagens opgaver.

- Det er en ny service, som skal være med til at fjerne flaskehalse og ventetider i de travle morgentimer. Typisk kommer alle kunderne i butikken mellem kl. 6 og 8, hvor der virkelig er tryk på ved disken. Det skaber en masse spildtid, som kan undgås ved at kunderne selv får adgang til butikshylderne og kan hente de varer, de skal bruge, siger administrerende direktør i Øland, Johnny Øland.

Konceptet brugt flere steder
Han forsikrer, at man stadig kan købe sine varer på den gode gammeldags maner.

- Men jeg tror, det uddør hen ad vejen. Vi har tidligere i år introduceret supermarkedskonceptet i vores butikker i Odense, Vejle og Herning, hvor det er meget populært. Vores kunder ved godt, hvad de skal bruge, men det er meget få, der kender varenumrene på produkterne, så hele ideen med at skulle bestille varerne ved disken er på en måde ulogisk. Nu kan montørerne selv plukke varerne og stå og måle og se, om tingene passer sammen. Det vil de fleste gerne, siger Johnny Øland.

Taget ved lære afkrisen
Supermarkedskonceptet er nyt i ventilationsbranchen, men velkendt i både VVS- og byggebranchen, hvor håndværkerne er vant til at betjene sig selv. Det skaber et smidigere flow i butikkerne og bedre tid til at yde professionel rådgivning til de kunder, der har behov det. Det er disse fordele, Øland ønsker at tilbyde sine kunder.

-Vi gør ikke det her for at spare penge. Vi tager ikke noget væk, men lægger en service til, som gør det nemmere og mere effektivt at være kunde hos os. Hvis der er noget, krisen har lært os, så er det at det er på servicen vi skal differentiere os. Det passer godt til vores DNA. I Øland vil vi gerne gøre tingene på vores egen måde, og vi er ikke bange for at rykke ved traditionerne i branchen, hvis noget kan gøres smartere, sige Johnny Øland, der tidligere i år har lanceret både affaldshåndtering og genanvendelige bags til virksomhedens kunder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079