23948sdkhjf

Opfinder eget håndværkerfradrag

Isoleringsfirmaet Hotpaper fra Odense er et af flere firmaer, der giver tilskud til deres kunder som kompensation for håndværkerfradragets exit.
Ved årsskiftet er det slut med håndværkerfradraget, der siden sommeren 2011 har givet boligejere fradrag på håndværkernes arbejdsløn.

Dette har fået flere firmaer i håndværkerbranchen til at give en rabat til deres kunder for at få fat i opgaverne. Firmaerne tilbyder, at hvis kunden kan vente med at få udført opgaven til efter nytår, så er håndværkerne klar til at tilbyde en rabat, når kunderne ikke længere kan få et håndværkerfradrag.

Rabatterne skal dermed være med til at opretholde den byggeaktivitet, vi oplever i øjeblikket.

Isoleringsfirma får nye kunder
Isoleringsfirmaet Hotpaper fra Odense er blandt firmaerne, der giver tilskud til deres kunder som kompensation for håndværkerfradraget.

- Vi giver den her rabat for at imødekomme de kunder, vi ikke kan nå inden nytår, og som derved ikke kan nå at udnytte håndværkerfradraget. Vi oplever, at boligejerne er ærgerlige over, at fradraget ryger, men så finder vi en løsning sammen, hvilket betyder, at jeg får en række kunder, som jeg ellers ikke ville få, hvis det ikke var på grund af rabatten. Den konkrete rabat afhænger af opgavens omfang, men typisk giver vi 500-800 kr. pr. 10.000 kr. Så vi har rigtig travlt i øjeblikket, siger indehaver Claus Mikkelsen.

Håndværkerfradraget udløber som nævnt den 31. december 2012. Seneste frist for at registrere sit fradrag hos SKAT er den 28. februar 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125