23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Orbicon køber rådgivningsfirma

For at styrke den landsdækkende brandrådgivning overtager Orbicon fra d. 1. januar firmaet Brand og Byggerådgivning ApS.

Brand og Byggerådgivning er et én-mands firma beliggende i Horsens bestående af brandrådgivningsekspert Steen Vagner Olsen, der grundet sin ekspertise har kunder i hele landet. Nu bliver han og hans erfaring en del af Orbicon fra den 1. januar 2013.

- Opkøbet af Brand & Byggerådgivning er en styrkelse af vores allerede meget stærke kompetencer inden for brandområdet, og med Steen Vagner Olsen, har vi fat i en af Danmarks skarpeste profiler inden for området, siger Johannes Overgaard, afdelingschef i Orbicon.

Integrerede ydelser

Steen Vagner Olsen løser ikke kun opgaver i Trekantsområdet. Han har bl.a. løst opgaver omkring brandsikring på flere højhusprojekter i København, løst teknisk forskriftsager for særlige brandfarlige virksomheder samt løst flere brandsikringsopgaver for kommuner.

Steen Vagner Olsen bliver tilknyttet Orbicons kontor i Vejle. Herfra vil han forsat servicere kunder over hele landet.

- Tidligere på året opkøbte vi Korsbæk & Partnere, som blandt andet har specialister i brandrådgivning. For yderligere at positionere os i markedet og imødekomme en stigende efterspørgsel er vi nu i gang med at udvide inden for brandrådgivningsområdet, fortæller Jesper Nybo Andersen, adm. direktør i Orbicon.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079