23948sdkhjf

Atletikeksperimentarium i Odense

Landets første eksempel på et utraditionelt og anderledes atletikanlæg, et eksperimentarium, bliver opført i Odense. Bag projektet til små 12 mio. kr. står Syddansk Universitet og Odense Kommune og Lokale og Anlægsfonden.
Syddansk Universitet og Odense Kommune er gået sammen med Lokale og Anlægsfonden om at udvikle landets første bud på et atletikanlæg, der kan rumme meget mere end bare atletik. Anlægget bliver et første eksempel på, hvordan universiteters og andre højere læreanstalters gode idrætsfaciliteter også kan invitere brugere fra lokalområderne indenfor Samtidig bliver det inspiration for mange af de traditionelle atletikanlæg, de i disse år er i fare for at blive nedlagt på grund af manglende brugere.

Det skal stadig være muligt at dyrke og undervise i traditionel atletik på anlægget i Odense. Men det skal samtidig udvikles til at været et sted, hvor brugere kan inspireres - og lokkes - til at blive aktive med nye udgaver af løb, kast og spring.

Anlægget vil også give mulighed for udendørs styrketræning. Forskellige underlag og afvekslende belysning vil også gøre stedet mere attraktivt at opholde sig på - også for dem, der slet ikke har lyst til at være aktive, men synes, at det er sjovere at se på de andre og finde nye udflugtssteder i Odense. Med andre ord bliver det nye atletikanlæg også et rekreativt opholdssted som alternativ til fx byens grønne områder.

Kunstigt bakket landskab til varierede løbeoplevelser
Atletikanlægget bliver udformet så en lang række aktiviteter - både de seriøse og de mere uforpligtende - kan foregå samtidig. Fodboldbanen på plænen i midten af anlægget bliver nedlagt og der opbygges i stedet et kunstigt bakket landskab, der kan bruges til varierede løbeoplevelser og aktivitetsstationer. Underlaget varieres, så de aktive får mulighed for at prøve at løbe på kunststof, træflis, grus og kunstgræs.

Institut for Idræt og Biomekanik har på Campus Odense netop fået opført en helt ny undervisnings- og laboratoriebygning ved atletikanlægget, som kommer til at danne baggrund ved anlæggets kommende store samlingsplads, hvorfra det bliver muligt at overskue alle aktiviteterne på en gang.

Endelig vil anlægget markere sig i området ved at lade røde løbebaner række udenfor anlægget mod parkeringspladserne og mod et fremtidigt kollegieboligområde. På den måde bliver det næsten uimodståeligt for nysgerrige omkring det nye anlæg ikke at følge løbebanerne og kigge ind på atletikanlægget.

I alt vil projektet koste 11,945 mio. kr. at etablere. Odense Kommune bidrager med 3,7 mio. kr. Lokale og Anlægsfonden støtter med 4 mio. kr. Projektet er tegnet af Keinicke & Overgaard Arkitekter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094