23948sdkhjf

Østjyske firmaer i nyt samarbejde

Hvorslev Byggefirma a/s og O. Hornbæk Tømreren indleder et nyt samarbejde fra d. 1. januar 2013.
Fra årsskiftet har Benny Haraldsted Nielsen, indehaver af O. Hornbæk Tømreren, indgået samarbejde med Hvorslev Byggefirma a/s, som er ejet af Claus Holm Nielsen.

- Med dette nye tiltag, hvor ungdommens kræfter og mangeårig erfaring og ekspertise går hånd i hånd, har vi skabt en fleksibilitet og et fundament, der vil styrke os fremadrettet, skriver Benny Haraldsted Nielsen og Claus Holm Nielsen i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Samarbejdet er blevet indledt, fordi Benny på sigt godt kunne tænke sig at være en del af et større firma, og Claus længe har tænkt på en mulig efterfølger. Benny, som er nybagt familiefar, har siden sommeren 2009 haft sit eget tømrerfirma, hvor arbejdsopgaverne har spændt lige fra de store komplicerede til de små og enkle.

Begge virksomheder har domicil på Energivej 10 i Hvorslev, og fortsætter med deres respektive navne i eget regi, indtil overdragelsen bliver en realitet indenfor en årrække. Hvorslev Byggefirma vil stadigvæk være et familiefirma, da begge indehavere er beslægtet via deres respektive ægtefæller.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156