23948sdkhjf

Fremtidens bæredygtige almene bolig

Et nyt udviklingsprojekt og konkurrence sætter fokus på fremtidens almene bolig. Bag projektet står Arkitektforeningen samt ministeren for by, bolig og landdistrikter.
Med næsten 600.000 boliger er den almene boligsektor en af grundstenene i det danske velfærdssamfund. Minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen, opfordrer sammen med Arkitektforeningen kommunerne til at tænke stort og melde sig til et udviklingsprojekt om en konkurrence om fremtidens almene bolig.'

Ambitionen er høj og kravene skrappe, og konkurrencens skal giv bud på hvordan fremtidens almene bolig skal se ud, når der skal tages hensyn til samfundstendenser som ændringer i demografien, nye bosætningsmønstre og blandede beboergrupper - og ikke mindst kravet om, at boligmassen skal være mere fleksibel og bruge mindre energi.

Projektet rummer en række muligheder for innovation og branding af kommunen og boligorganisationen, både når det gælder bæredygtighedsområdet og måden, vi bor og lever på - alene eller sammen med andre.

- Det er et vigtigt og visionært træk af minister for by-, bolig og landdistrikter Carsten Hansen at igangsætte dette udviklingsprojekt. Projektet her vil bidrage til en fortsat udvikling af den almene boligform, og vil være til glæde for de mange lejere, der vil kunne se frem til at bo i en bolig der er bæredygtig, ikke kun på de energi- og klimamæssige parametre, men også på de sociale. Projektet giver mulighed for visionær udvikling gennem det særlige udviklingsrum en arkitektkonkurrence kan tilbyde. Jeg har store forventninger til projektet, siger Natalie Mossin, formand for Arkitektforeningen.

Arkitektkonkurrence skal sikre innovation og debat
Der udvælges først to kommuner, som skal indgå i et partnerskab med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og en boligorganisation i udviklingen af konkurrenceprogrammet for de to kommende almene bebyggelser. Herefter iværksættes konkurrencen der er i to etaper, hvor første etape er åben for alle.

Anden etape er for tre - seks deltagere valgt som vindere i første etape, som skal kvalificere deres forslag. Denne form for konkurrence skal sikre nytænkning, og at de bedste og mest innovative og bæredygtige løsninger kommer i spil. Arkitektkonkurrencen skal munde ud i to konkrete byggerier- et etagebyggeri og et til tæt-lavt byggeri beliggende i hver sin kommune.

I arkitektkonkurrencen vil der blive lagt vægt på løsninger, der tager højde for energireduktion, reduktion af driftsudgifter, fleksibilitet i videst mulig udstrækning, godt indeklima og klimatilpasning. Det færdige byggeri skal derfor som minimum kunne certificeres efter den nye standard for bæredygtigt byggeri (DGNB) og vil dermed blive blandt de absolut første boligbyggerier, der opnår certificeringen i Danmark.

De to deltagerkommuner får kvalificerede og visionære ideer til konkurrencens løsning samt et konkret skitseforslag til et alment byggeri. De får finansiering af konkurrenceudgifter, det vil sige præmier, konkurrencerådgivning, sekretærbistand, fagdommere, website med konkurrencemateriale, offentliggørelsesarrangement og andre events. De får også sparring til konkurrenceprogram i form af nyeste viden om boformer, bæredygtighed og energiløsninger.

Arkitektforeningen fungerer som konkurrencerådgiver gennem hele processen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078