23948sdkhjf

Beskyttende byggeri påbegyndt i Aarhus

Den 2. januar begyndte byggeriet af det store sluse- og pumpeanlæg, der skal forbedre beskyttelsen af Aarhus Midtby mod oversvømmelser fra havet.
Sluse- og pumpeanlægget er del af byggeprojektet Urban Mediaspace Aarhus og kommer til at ligge ved mundingen af Aarhus Å lige ved Dokk1 og Hotel Atlantic.

Med udsigt til klimaforandringer med voldsommere regnskyl og højere vandstande er der øget risiko for, at Aarhus midtby kan blive oversvømmet. Ved et kraftigt højvande i 2006 var vandet i Aarhus Havn kun få cm fra at oversvømme den indre by. Derfor kan der hurtigt blive brug for pumpeanlægget, som bliver ét af Danmarks allerstørste. Det har en kapacitet på 18 m3/s og kan dermed pumpe op til 18.000 liter vand i sekundet.

Slusen vil under normale vandstande være åben. Ved forhøjet vand-stand kan sluseportene lukkes og forhindre vandet fra bugten i at løbe ind i åen og oversvømme midtbyen. Samtidig sørger indbyggede pumper for, at åens vand bliver pumpet ud, når udløbet er lukket af slusen, så åen ikke løber over sine bredder ned gennem byen.

Byggeriet af pumpeanlægget går i gang 2. januar 2013 og forventes at være færdigt i december 2013. Derefter begynder etableringen af sluseanlægget, samtidig med at den sidste del af Aarhus Å frilægges. Dette arbejde foregår i perioden februar 2014 – december 2014.

Fakta
Urban Mediaspace Aarhus omfatter opførelse af Dokk1, et automatisk parkeringsanlæg med 1000 pladser, nye havnepladser, klimasikring af midtbyen, frilægning af den sidste del af Aarhus Å samt omlægning af infrastrukturen i området.

• Aarhus Kommune er bygherre mens Realdania og Realdania Byg er partnere
• Rambøll Danmark er bygherrerådgiver
• schmidt hammer lassen architects er totalrådgiver
• Alectia A/S er underrådgiver
• Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue er underrådgiver
• NCC A/S er entreprenør og byggepladsleder
• Per Aarsleff A/S er entreprenør
• COWI er byggeleder
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078