Salget af solceller til private er gået nedad siden ændringerne i støtteordningen til solcelleanlæg hos private. Mens udviklingen meget vel kan komme til komme til at presse mange firmaer i retning af fyringer, ser flere efter nye områder, der kan afbøde faldet i den private efterspørgsel.
Flere el-firmaer har nu blikket rettet mod solcelle-opgaver hos erhverv og investorer.
- Vi håber, vi kan komme til at levere til landbrug og industri. Der findes store tagflader mod syd, der kan bruges, og hvis prisen på strøm for de store anlæg hæves til 130 øre pr. kilowatt som foreslået, kan det være en fornuftig forretning, siger Edvard Vemmelund fra Givskud El-forretning til Vejle Amts Folkeblad.
Lignende fokus på større kunder er der længere mod nord hos Midtthy El i Snedsted.
- Når landbruget fra 2014 skal betale strømafgifter, så er det dér, at der bliver sat større anlæg op. Desuen vil det blive attraktivt at etablere lav, der kan udnytte den faste afregningspris på 1,45 pr. kilowattime over de kommende 10 år. Forudsat anlæggene bliver sat op i år siger Ben Søgaard, medejer af Midtthy El, til Thisted Dagblad.