23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Borch Textile Group A/S
Niels Mosegaard er fratrådt som bestyrelsesformand til fordel for Henrik Thorup Theilbjørnn. John Enggaard Kristensen og Arnold Dalsgaard Johansen er samtidig begge udtrådt af bestyrelsen, hvorefter Dan Højgaard Jensen og Henrik Broksø Thulesen er trådt ind. (kilde: BiQ)

Borch Textile Group har specialiseret sig som konceptleverandør af beklædning og tekstiler til industrien, vaskerier, hospitaler og institutioner.

Byggesocietetet
Jytte Bille stopper som formand for Byggesocietet. Hun har siden september 2011 delt formandskabet med Tony Christrup, der nu overtager posten.
Byggesocietetet er en landsdækkende interesseorganisation, der varetager den samlede byggesektors interesser på tværs af faggrænser.

Grontmij
Kjeld Bøje Nielsen er blevet udnævnt til chefrådgiver hos Gronmij, hvor han bliver overflyttet til koncernens internationale afdeling for Forsyningsteknik (kilde: Børsen).

MicroShade A/S
Laurits Bach Sørensen er blevet ansat som administrerende direktør MicroShade A/S.

MicroShade A/S har udviklet en membran, der kan integreres i vinduer/atriumsfacader for derved at minimere penetrationen af energi fra solens stråler stort set uden, at det påvirker lysindfald og udsyn.

Mågevejens Murer- og Tømrerforretning
Henrik Puggaard og Steffen Baungaard er indtrådt i bestyrelsen hos Mågevejens Murer- og Tømrerforretning med Henrik Puggaard som bestyrelsesformand.

Mågevejens Murer- og Tømrerforretning løser opgaver indenfor anlæg-, beton-, murer-, tømrer-, snedker-, fuge- og glarmesterarbejde.

Nordelektro A/S
Knud Skovgaard Mortensen er udtrådt af bestyrelsen. Finn Korsgaard er indtrådt som medlem af bestyrelsen.

Nordelektro er en installations- og servicevirksomhed med speciale inden for områderne elinstallation, sikring, termografering, elektromekanisk, elevator, dørautomatik og kraner.

Ruukki Danmark A/S
Heli Susanna Gummerus, Finland, er udtrådt af bestyrelsen. Vesa Johannes Ruokonen, Finland, er indtrådt som medlem af bestyrelsen. (kilde: Børsen)

Ruukki er producent og leverandør af plader, rør og profiler i stål til landbrugsmaskiner såvel som til byggeindustrien.

Sjælsø A/S
Kim Breyen er blevet udnævnt til CFO og medlem af direktionen hos Sjælsø A/S.

Sjælsø udvikler ejendoms-projekter i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Polen.

Sloth Møller A/S
Gert Ekkenberg Hansen er blevet ansat som regions- og kontorleder hos Sloth Møller A/S, hvor han får ansvaret for selskabets nye afdeling i Odense. Han kommer fra en stilling som teknisk direktør i entreprenørfirmaet Raunstrup A/S.

Sloth Møller A/S er specialiseret i konstruktioner, anlæg samt geo-miljøteknik til anlæg og bygninger samt på området for ledelse og styring af større bygge- og anlægsopgaver.

STB Byg
Torben B. Larsen er pr. 1. februar er blevet ansat som leder af STB Bygs Tilbuds & Projekteringsafdeling.

STB Byg er en bygge- og entreprenørvirksomhed, der udfører total-, hoved- og fagentrepriser i hele Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203