23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Mistanke om karteller i stilladsbranchen

Justitsministeren har bedt Rigsadvokaten om at se på politiets efterforskning af hærværk mod stilladser.

Flere aktører i stilladsbranchen har henvendt sig til Jyllands-Posten. Det har de gjort, fordi de mener, at der er noget helt galt i branchen. En håndfuld virksomheder beskyldes ifølge avisen for at lave prisaftaler med hinanden – også kendt som kartel.

Anklagen går på, at fire-fem virksomheder aftaler, hvem der skal have en opgave – typisk i forbindelse med udbud. Efter dette gives et stort set enslydende bud fra alle på nær én, der byder under de andre og får opgaven.

Kan ikke gøre noget

Henvendelserne er kommet efter Jyllands-Posten kortlagde 60 sager om hærværk mod stilladser – sager, som politiet kalder ”faglig kamp”.

- Vi er bekendt med, at der er problemer på det her marked, og der er tilgået os forskellige oplysninger, men ingen af dem har givet os noget så konkret, at vi kan gøre noget ved det, siger kontorchef ved Konkurrencestyrelsen, Peter Langkjær, til Jyllands-Posten.

Brancheformand uenig

Men det billede af branchen kan formanden for stilladssektionen under Dansk Byggeri ikke genkende.

- Tværtimod kan vi dokumentere en enorm priskonkurrence, og vores priser er i dag 20 pct. under, hvad de var før krisen. Der er hård kamp om opgaverne, og 60 selskaber opererer i København, så der er meget konkurrence, forklarer formand Kurt Bo Jensen, som også er direktør i Herlev Stilladser, til Jyllands-Posten.

Justitsminister Morten Bødskov (V) har nu bedt Rigsadvokaten om at se på sagen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062