23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny Aarhus-bydel staves med Ø

Aarhus’ yngste bydel, der lige nu skyder op på havnefronten, er netop blevet navngivet "Aarhus Ø".

På 11. etage af byens nyeste kollegium og med udsigt over den nye havnebydel kunne borgmester Jacob Bundsgaard og rådmand Laura Hay i dag afsløre, at arbejdstitlen ”De Bynære Havnearealer” nu bliver skiftet ud med bydels-navnet ”Aarhus Ø”.

Det sker præcis et år efter, at de første beboere flyttede ind på området, som er i fuld gang med at udvikle sin egen, særlige identitet.

- Det er vigtigt for en ny bydel, at den får skabt sin egen identitet, også gennem et navn. Aarhus Ø er i mine øjne en stærk identitet og et mundret ord, som jeg er overbevist om, at områdets beboere og erhvervsdrivende samt resten af byen vil tage positivt imod, siger Jacob Bundsgaard.

Aktuelt i hele processen

Det nye navn er resultatet af en længere proces, hvor både byens borgere, interessenter i området og et udvalgt navnepanel har bidraget med input. Navnet ”Aarhus Ø” blev introduceret allerede tidligt i processen og er rejst med hele vejen for til sidst at stå som stærkeste kandidat.

- Vi har valgt et navn, som slår fast, at der er tale om den nye bydel øst for den eksisterende by. Samtidig er navnet maritimt forankret – der er jo tale om et havneområde, og området får karakter af en ø, forklarer rådmand Laura Hay.

Navnet Aarhus Ø betegner en bydel på linie med andre lokale bydelsnavne som fx Trøjborg og Midtbyen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web03