I disse år installeres talrige nye fjernvarmeløsninger, og mange varmeforsyninger lægges om fra naturgas til fjernvarme. Blandt andet fjernvarmens fremmarch har givet travlhed hos Nordisk Wavin.
Med et bredt program af produkter til vand og varme, afløb og tagafvanding i boliger og industri, har Nordisk Wavin behov for en bredt dækkende salgsstyrke, der kan stå i spidsen løsninger til projekter over hele landet. Med den nye salgsorganisation på plads 1. februar 2013 er målet, at salgsstyrken skal være endnu mere synlig og tilgængelig for de installatører, VVS-rådgivere, grossister, bygherrer og fjernvarmeværker, der har brug for rådgivning og vejledning om produkter og VVS-løsninger.
Timo Pedersen, velkendt af mange Wavin-kunder, har siden 1. januar 2013 supporteret rådgivere og fjern-varmeværker ud fra deres specifikke krav og målsætninger.
Key Account Managere til VVS-installatører og grossisternes projektafdelingerBo Frik Mauritzen og Ken Jakobsen er nu - som Key Account Managere - ansvarlige for rådgivning og salg af løsninger til større projekter hos VVS-installatører og projektafdelinger.
Bo er tiltrådt hos Nordisk Wavin i en nyoprettet stilling pr. 1. februar og tager sig af kunderne i Jylland. Han har en baggrund som uddannet VVS Montør og AK Installatør og kommer fra en stilling som salgskonsulent hos Uponor.
Ken Jakobsen, som har været ansat hos Wavin gennem en årrække, får ansvaret for kundekredsen på Sjælland og Fyn.
Thomas Jæger, Klaus Zingg, Ricco Vornøe og John Olesen dækker i fremtiden salget til installatører og grossister som salgskonsulenter. Alle er kendte ansigter hos Nordisk Wavin, men mange kender Thomas Jæger fra hans ansættelse i ’Internt Salg’.
Fremover kører Thomas Jæger som salgskonsulent i distrikt Sydjylland og på Fyn.