23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Mælkevejen bliver større

Brdr. Thybo fra Skanderborg er entreprenør på en tilbygning på Børnehuset Mælkevejen i Søften. Første spadestik tages i dag.

Børnehuset Mælkevejen på Bakkegårdsvej i Søften har vokseværk og derfor skal der bygges nyt for at gøre plads til flere børn.

Erik Høeg, formand for Børne- og skoleudvalget i Favrskov Kommune, tager i dag den 11. marts det første spadestik til en 333 m² stor tilbygning til institutionen. Med de nye kvadratmeter får institutionen plads til 90 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn. Samtidig betyder det, at den nuværende pavillon på Kvottrupvej i Søften bliver nedlagt.

Arkitektfirmaet Regnbuen står for tegningerne, og Brdr. Thybo fra Skanderborg er entreprenør på opgaven.

Nybyggeri og ombygning

Den nye tilbygning placeres syd for den nuværende bygning. De to bygninger kommer til at hænge sammen og netop den sammenbygning bliver institutionens nye hovedindgang. I de nye 333 m² bliver det blandt andet garderoberum, grupperum og toiletter.

I forbindelse med tilbygningen sker der også nogle forandringer i det eksisterende byggeri, hvor nogle vægge bliver taget ned og gårdrummet mod syd bliver overdækket og inddraget i bygningen i stedet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078