23948sdkhjf

5 webinarer: Styrk effektiviteten i hverdagen – få tips, ideer og værktøjer til en mere produktiv hv

Undervisningsregion
Danmark > Ingen region
Periode(r)
Løbende optagelse

Dansk Håndværk tilbyder sammen med Danske Malermestre fem gratis webinarer med fokus på at styrke effektiviteten i hverdagen. Her har I mulighed for at komme omkring emner som spild, planlægning, forberedelse og samarbejde. Det første webinar handler om spild og løber af stablen den 27. oktober.

Bliv klogere på, hvordan I gør fejl til læring, bruger lean i hverdagen, styrker samarbejdet og forretningsprocesser med simple metoder. Og det endda helt gratis via et eller flere af de kommende webinarer du som medlem af Dansk Håndværk kan tilmelde dig hen over det næste halve år.

Første webinar: Skab opmærksomhed om spild og udvid den produktive tid
Det første webinar i rækken foregår torsdag den 27. oktober kl. 14.00 til 15.00 via MS Teams.

Spild optræder i mange forskellige former, fx som dobbeltarbejde, tilbageløb, manglende planlægning, uklar information eller manglende forventningsafstemning med kunden. Og det koster på indtjeningen.
Men spild kan heldigvis reduceres gennem opmærksomhed og samarbejde. Webinaret giver dig enkle metoder og værktøjer, som synliggør og reducerer spildtyper i hverdagen.

Webinaret er gratis, og du kan blandt andet blive inspireret af emner som:

  • Hvad er spild, og hvordan får medarbejderne opmærksomhed på spildtyper?
  • Udvid den tid, der er direkte værdiskabende for kunden
  • Registrer dit spild og mål din egen produktive tid

Webinaret henvender sig til ejerledere, ledere, planlæggere, koordinatorer, installatører, montører og andre, der arbejder med planlægning og koordinering.

Webinaret tager afsæt i dine ønsker til at reducere spild samt metoder og værktøjer, der umiddelbart kan anvendes i virksomheden efterfølgende. Har du en spildtype, du ønsker, indgår i webinaret, så giv besked til peter@livinglean.dk inden webinaret, så indholdet bliver så praksisnært som muligt.

Tilmelding skal ske til Dansk Håndværk på mail dhv@dhv.dk.

Følgende webinarer:

  • Den 24. november 2022: Gør fejl til læring og styrk lønsomheden
  • Den 26. januar 2023: Anvend de 7 strømme i Lean og styrk forberedelsen af opgaverne
  • Den 23. februar 2023: Gå foran i det gode samarbejde med andre håndværkere
  • Den 23. marts 2023: Styrk forretningsprocesserne med simple metoder

Indholdet i de fem webinarer understøtter hinanden, men man sagtens deltage i blot et enkelt webinar, hvis man ønsker det.

Alle webinarer varer en time og indeholder praktiske øvelser og enkle værktøjer, der kan anvendes i virksomheden umiddelbart efter webinaret. Formen er en kombination af teori, deltagernes praktiske erfaringer og værktøjer, der tager afsæt i deltagernes dagligdags problemstillinger i virksomheden.




Kontaktinformation
Dansk Håndværk

Dansk Håndværk
Islands Brygge 26
2300 København S
Danmark

Trine Rofelt
Telefon: +45 32630470


Se hjemmeside
Se hele profilen

Send til en kollega

0.172