23948sdkhjf
Del siden
Job

Arbejdsmiljøkonsulent – sæt rammerne for sikkerheden i NCC (Sjælland)

Vil du forbedre sikkerheden i en af de største entreprenørvirksomheder i Danmark og Norden, hvor arbejdsmiljøet altid har en fremtrædende og central plads på dagsordenen? Og kunne du tænke dig rammerne til selv at planlægge din egen hverdag?

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Hovedstaden Gladsaxe Kommune

En del af Kvalitet, Miljø og Arbejdsmiljø
Du bliver tilknyttet hovedkontoret i Søborg, hvor du får 6 kolleger, som glæder sig til at tage imod dig. Vores overordnede mål er at skabe en forbedringskultur omkring et sikkert arbejdsmiljø – og her får du en vigtig rolle i at drive og beskrive forandringen i processerne.

Ude på byggepladsen …
… faciliterer og supporterer du arbejdsmiljøarbejdet på store og små infrastrukturprojekter, hvor du bidrager til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Det er din opgave at se skaden, før den sker, og medvirke til at udarbejde forebyggende handlinger, som forbedrer arbejdsmiljøet både før, under og efter et projekt.

Du vil derfor være ude på større og mindre byggepladser på Sjælland flere gange om ugen. Ligeledes kan der forekomme lejlighedsvis tilstedeværelse i Jylland. I hverdagen får du et tæt samarbejde med bygherre, projektledere, ledere og myndigheder, når du blandt andet:

  • supporterer organisationen i forbindelse med arbejdsmiljø- og sikkerhedsspørgsmål
  • undersøger, rapporterer og følger op på ulykker og nærved-hændelser
  • er ansvarlig for mønsterrunderinger og afholdelse af instruktions- og opstartsmøder på byggepladsen
  • deltager i sikkerhedsmøder med projekter og kunder
  • er ansvarlig for at vedligeholde arbejdsmiljøprocesser i NCC’s ledelsessystem.

Du kan skabe forandring gennem kommunikation
Du har flere års erfaring med arbejdsmiljø fra en lignende stilling. I din kommunikation har du en åben, venlig og inkluderende tilgang, og du formår at balancere mellem åben dialog og at levere et direkte budskab.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • er uddannet arbejdsmiljøkoordinator eller har en faglig- eller uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, bygningskonstruktør, håndværker eller lignende
  • kan omsætte lovgivning til konkrete tiltag, der nemt kan forstås ude på byggepladsen
  • har erfaring med kundekontakt
  • er en systematisk/praktisk problemløser og baserer dine valg på fakta
  • har evnen til at få folk med dig og dermed til at skabe forandring gennem din adfærd og kommunikation.

Byg med os – sammen med de bedste kolleger i branchen!
Hos NCC er vi drevet af at blive ved med at udvikle os, uanset om det er vores byggeprojekter eller vores personlige ekspertise. Hver dag driver vi branchens mest spændende og komplekse byggeprojekter i et tæt samarbejde mellem vores medarbejdere, partnere og kunder. Hos os er du en betydningsfuld medarbejder, der bidrager til de vartegn, der definerer vores byer og samfund. Vores medarbejdere har en aktiv rolle i en virksomhedskultur baseret på stabile værdier og adfærd for en sikker og tryg arbejdsplads. Vores kollektive ekspertise og forskellige baggrunde gør en forskel.

NCC – en af de førende virksomheder i Norden

NCC Danmark A/S
Tobaksvejen 2A
2860 Søborg
Gladsaxe Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Interesseret? 
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Anne-Mette Bach på 2270 9464 eller annbac@ncc.dk

Er du interesseret i stillingen, så send gerne din ansøgning og dit CV via linket her på siden. Bemærk, at ansøgninger anses som personfølsomme, hvorfor vi kun kan behandle ansøgninger indsendt via linket.

Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater, idet stillingen skal besættes hurtigst muligt.

Søg job

Send til en kollega

0.079