23948sdkhjf
Del siden
Job

Lager og logistikmedarbejder

Vil du være en del af en virksomhed, der arbejder agilt, og hvor kvalitetsbevidst, ordentlighed, løsningsorienteret og holdånd er kerneværdier? DC-Supply A/S er en projektorienteret virksomhed i vækst, som lige nu søger en dygtig og struktureret lager og logistikmedarbejder!

Ansøgningsfrist
5. juni 2025
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Nordjylland Aalborg Kommune

Lager og logistikmedarbejder med ordenssans

Med reference til produktionslederen kommer du til at arbejde i en velfungerende produktionsafdeling i en virksomhed med gode og traditionsrige værdier kombineret med fokus på altid at levere en høj kvalitet i vores arbejde og vores løsninger. Hos DC-Supply A/S udøves der værdibaseret ledelse med stor grad af tillid og uddelegering til medarbejderne.

Kvalitetsorienteret, struktureret og en god kollega

Vi forstiller os, at din uddannelsesmæssige baggrund er inden for lager og logistik. Derudover har du en solid erfaring med lagerstyring. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med Navision, men det er ikke et krav.

Du er organiseret og kan sætte struktur på lageret så vi har helt styr på de gængse byggematerialer, samt de projektspecifikke komponenter. Du trives i en, til tider, hektisk hverdag og kan holde mange bolde i luften på samme tid uden at miste overblikket. For os er det vigtigt at vi overholder de fastsatte leveringstider til vores kunder i rette kvalitet og pris.

Der er ligeledes vigtigt at du er omgængelig og passer ind i kulturen hos os. Vi har en uformel omgangstone, og kommunikerer i øjenhøjde med hinanden.

Dine opgaver vil være:

  • Modtage varer og foretage indgangskontrol.
  • Lager- og lokationsstyring.
  • Registrering i ERP.
  • Udlevering og forsendelse.
  • Indkøbe forbrugsvarer i samarbejde med produktionslederen.
  • Diverse ad hoc-opgaver som f.eks. at hente varer hos underleverandører.
  • Holde orden på og omkring vores lagre.

Du får ansvar for:

  • At udbygge vores lager- og lokationsstyring, således, at vi har overblik over hvilke varer vi har på lager, og hvor de befinder sig.
  • At nedbringe vores lager, så det passer til vores produktion.
  • At projektmaterialer bliver leveret i produktionen Just in Time (JIT).

En arbejdsplads med høj faglighed og udviklingsmuligheder

Du kan forvente en spændende hverdag, hvor kulturen bærer præg af stor faglig stolthed og passion for altid at levere høj kvalitet og den bedste løsning til kunderne. Ordentlighed er derfor et beskrivende ord om dig og din adfærd overfor både kollegaer, samarbejdspartnere, kunder og ikke mindst din tilgang til og løsning af opgaverne.

Stillingen er på 37 timer med fysisk placering i Nørresundby.

DC-Supply A/S tilbyder dig et selvstændigt job i en innovativ virksomhed, der blev grundlagt i 1989 som Danish Container Supply A/S, hvor de har arbejdet med at designe, bygge og levere mobile special containerløsninger til kunder rundt om i verden – fra Grønland i nord til det afrikanske kontinent i syd.

Virksomheden

DC-Supply A/S – Danish Container Supply producerer, sælger og udlejer mobile containerløsninger til civile og militære formål rundt om i verden.

Containerløsningerne tager afsæt i høj teknisk viden, håndværk i særklasse og unik kundeservice. Alt sammen i tæt samarbejde med kunderne, der strækker sig fra bæredygtig energiproduktion, Carbon Capture, slagterier, detailbranchen, forsvarsindustri og meget, meget mere – det er faktisk kun fantasien, der sætter grænsen for de tekniske løsninger, der igennem tiden er skabt.

DC-Supply A/S har i alt mere end 45 medarbejdere i form af maskiningeniører, byg-ningskonstruktører, maskinmestre, smede, tømrere og administrative medarbejdere. DC-Supply A/S har hovedsæde, produktion og lager i Nørresundby.

Henvendelse om stillingen kan ske til projektchef Kim Pedersen +45 31 61 40 70.

DC-Supply A/S - Danish Container Supply
Virkelyst 8
9400 Nørresundby
Aalborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK70895315

Kontaktperson

Kim Pedersen
Projektchef
+45 31614070 kp@dc-supply.dk

Arbejdssted

DC-Supply A/S - Danish Container Supply
Virkelyst 8
9400 Nørresundby
Aalborg Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV på e-mail hr@dc-supply.dk.

Søg job

Send til en kollega

0.069