Sags og Kundekoordinator
Hos DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut – søger vi en engageret kollega, der vil være med til at styrke vores kundecenter i Inspektionsafdelingen. Du får en rolle med stor selvstændighed, fleksibilitet og mulighed for at gøre en reel forskel for både kolleger og kunder.
Et vigtigt bindeled mellem kunder og kolleger
Du bliver en del af et team, der fungerer som knudepunkt mellem interne og eksterne samarbejdspartnere. Vi er kendt for vores høje faglighed og løsningsorienterede tilgang, og du får en central rolle i at sikre, at vores kunder får en god oplevelse – hver gang.
Dine primære opgaver bliver:
- Besvarelse af kundehenvendelser – du er stemningen i røret og smilet i mailen
- Sagsbehandling og opfølgning – med blik for både helhed og detalje
- Fakturering og administration – du holder styr på det bagvedliggende
- Korrekturlæsning og klargøring af rapporter – kvalitet hele vejen igennem
Hvem er du?
Du elsker kundekontakt og forstår at skabe tillid gennem dialog. Du trives med at tale i telefon og foretrækker ofte et opkald frem for en lang mailkorespondence. Du arbejder struktureret, er god til at prioritere og bevarer overblikket – også når opgaverne lander hurtigt og uventet.
For at få succes i rollen lægger vi vægt på, at du:
- Er serviceminded og har en naturlig lyst til at hjælpe
- Har stærke kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt
- Er nysgerrig og lærevillig – du sætter dig hurtigt ind i nye systemer og fagområder
- Har et godt humør og bidrager aktivt til det gode samarbejde i teamet
Det er en fordel, hvis du har en gymnasial baggrund eller lignende – men det vigtigste er, at du har de rette menneskelige egenskaber og lysten til at lære.
Derfor skal du vælge os
Hos DBI bliver du en del af en organisation i vækst, hvor vi tror på, at vi lykkes bedst i fællesskab. Du får:
- Et stærkt onboardingforløb med støtte fra erfarne kolleger
- Et fleksibelt og uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet
- Fokus på både faglig og personlig udvikling
- Gode ansættelsesforhold: pension, sundhedsforsikring, tandforsikring m.m.
- Lækker kantine og mulighed for at deltage i sociale arrangementer
Arbejdspladsen er på vores hovedkontor på Jernholmen i Hvidovre. Der kan forventes ca. 5 rejsedage årligt.
Klar til at blive en del af teamet?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Majbritt Lyborg på tlf. +45 21 77 81 88 eller mail mlc@brandogsikring.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig – uanset din baggrund. Hos DBI tror vi på diversitet og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge.
Ansøg via knappen 'SØG STILLINGEN' – vi modtager kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem.