23948sdkhjf
Del siden
Job

Anlægsdirektør hos Tscherning

Vil du stå i spidsen for et stærkt anlægsteam og drive udviklingen af en forretning, hvor hjertet brænder for grønne løsninger og godt købmandskab?

Ansøgningsfrist
25. juni 2025
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Hovedstaden Høje-Taastrup Kommune

Tscherning A/S søger en visionær og resultatorienteret anlægsdirektør, der kan videreudvikle vores forretning og lede en organisation, hvor fællesskab og ambitioner går hånd i hånd med høj faglighed og solid ordentlighed.

Om jobbet
Med reference til vores CEO, Søren Tscherning, får du det overordnede ansvar for anlæg og materielområdet i en af Danmarks førende entreprenørvirksomheder. Du indgår i den øverste ledergruppe, får P/L-ansvar for anlægs- og materielområdet – og leder omkring 190 dedikerede medarbejdere, herunder fire afdelingschefer og materielchefen.

Dine opgaver spænder fra at:

  • Sætte retning og skabe sammenhængskraft i anlægsafdelingen.
  • Drive vækst med øje for både bæredygtige løsninger og forretningsmuligheder.
  • Sikre, at materiel og udstyr altid er klar og effektivt i produktionen.

til at bygge stærke relationer internt og eksternt – og være et kendt og respekteret ansigt i branchen.

Om dig
Du har solid erfaring fra anlægsbranchen og er olympisk mester i at sætte retning og skabe udvikling – for både virksomheden og menneskerne i den. Du er byggeteknisk stærk – måske med en baggrund som ingeniør eller bygningskonstruktør – det vigtigste er, at du har hjertet med og kan skabe følgeskab.

Vi satser på, at du:

  • har mindst 10 års erfaring i branchen – gerne inden for fx forsyning, havnebyggeri, beton eller NO-DIG.
  • kan se muligheder, hvor andre ser forhindringer – og har stærke netværk og en gedigen forretningssans.
  • er en leder, der går forrest og er vant til at omgive dig med dygtige mennesker ,som skal inddrages og lyttes til.
  • er klar til at tage ejerskab for bære-/væredygtig og ansvarlig vækst.
  • har styr på kontrakter, risikostyring og kvalitetssikring.

Hvem er vi?
Vi er Tscherning – et stærkt fællesskab af mere end 400 kolleger, der hver dag arbejder for at rydde vejen for en grønnere fremtid. Vi tror på humor, faglig stolthed og plads til forskellighed – og vi går til arbejdet med både hjerne og hjerte.

Her er der højt til loftet – og vi har ambitioner for både vores kunder, miljøet og hinanden.

Tscherning A/S
Guldalderen 32
2640 Hedehusene
Høje-Taastrup Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Klar til at tage næste skridt?
Drop den lange ansøgning – send dit CV, og gerne et par linjer om, hvorfor Tscherning har din interesse. Vi elsker, når folk vælger os til. 

Arbejdssted er det formidable Tscherninghus i Hedehusene. Tiltrædelse snarest muligt - vi venter gerne på den rigtige. Ansøgningsfrist: 25. juni 2025 via linket her.

Søg job

Send til en kollega

0.079