Salgstekniker søges
Har du interesse for teknik og flair for salg?
Vi søger en salgstekniker til vores interne salgsafdeling i Sunds ved Herning, der kan yde support og teknisk rådgivning til vores kunder. Du bliver del af et erfarent og dedikeret team, hvor tonen er uformel, og hvor selvstændighed og ansvar går hånd i hånd i hverdagen.
Du vil få en varieret arbejdsdag, hvor dine primære arbejdsopgaver bliver:
· Teknisk salg til grossister, VVS-installatører, varmeværker og ingeniører
· Tilbudsgivning, dimensionering og gennemførelse af projekter
· Vejledning og produktrådgivning
· Support til eksterne sælgere
Vi tilbyder en spændende stilling i en specialiseret produktionsvirksomhed med et bredt produktsortiment og en flad organisationsstruktur. Du får en alsidig hverdag med faglige udfordringer og gode udviklingsmuligheder.
For at sikre dig den bedst mulige start i dit nye job bliver du modtaget med et skræddersyet introduktionsprogram, så du opnår et godt kendskab til vores produkter og processer.