23948sdkhjf
Del siden
Job

Tilbudsberegner til anlægsopgaver hos Tscherning

Hos Tscherning vokser vi – ikke kun på bundlinjen, men også som hold. Derfor søger vi en skarp og selvkørende tilbudsberegner til vores anlægsafdeling.

Ansøgningsfrist
8. august 2025
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Hovedstaden Høje-Taastrup Kommune

Du får mulighed for at påvirke projekter allerede i de tidlige faser – og for at nørde tal, udbud og mængder i selskab med nogle af de dygtigste (og sjoveste) folk i branchen.

Hvad går jobbet ud på – udover at tælle til mere end ti?
Som tilbudsberegner er du den, der sørger for, at vi byder klogt, skarpt og realistisk – hver gang. Du bliver en vigtig del af holdet og arbejder tæt sammen med projektledere, formænd og øvrige kolleger.

Du skal bl.a.:

  • Udarbejde tilbud og kalkulationer på anlægsprojekter i alle størrelser
  • Gennemgå udbudsmateriale og tegninger (vi ved, det lyder sexet – og det er det faktisk lidt)
  • Indhente og vurdere priser fra leverandører og underentreprenører
  • Sparre med kollegerne i produktionen – de ved nemlig også noget!
  • Bidrage til bedre processer og smartere måder at gøre tingene på

Hvem er du?
Altså udover at være ret god til regneark og relationer, forestiller vi os, at du:

  • Har mindst 3-5 års erfaring med tilbudsberegning i anlægsbranchen
  • Er typen, der kan finde hoved og hale i både udbudsmateriale og dine egne noter
  • Trives med at arbejde selvstændigt – men også at grine sammen med andre
  • Har erfaring med Excel og gerne Sigma (eller vil lære det)
  • Er struktureret, grundig og ikke bange for en god udfordring

Hvis du samtidig har humor, holdånd og lyst til at gøre en forskel, vil du passe forrygende ind.

Hvem er vi?
Tscherning er en virksomhed, hvor fællesskab og ambitioner går hånd i hånd med høj faglighed og solid ordentlighed. Vi arbejder med nedrivning, anlæg og byggepladsservice – og vi gør det med hjertet på rette sted. Her er ikke langt fra ord til handling, og vi tror på, at det bedste arbejde bliver lavet, når man trives og føler sig værdsat.

Hos os får du kolleger, der både kan deres fag og kan finde på at tage kage med om mandagen – ok, faktisk hver dag.... Du får fleksibilitet, tillid og mulighed for at udvikle dig.  

Tscherning er en af Danmarks største entreprenørvirksomheder, med +400 ansatte. Vores fortælling er grøn, vores maskiner, tøj og profil er grøn, og vi arbejder hårdt for altid at gå forrest på dagsordener såsom bæredygtighed, cirkulær ressource økonomi og social ansvarlighed. 

Læs mere om os her

Tscherning A/S
Guldalderen
2640 Hedehusene
Høje-Taastrup Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Alt det andet
Arbejdssted er det prisvindende Tscherninghus i Hedehusene. Tiltrædelse snarest muligt. Vi bliver ramt af sommerferie lige om lidt, så hvis du søger inden den 7. juli, skal vi nok nå at vende tilbage til dig.
Søger du efter den 7. juli, vender vi først tilbage i begyndelsen af august.

Send en kort motivation og dit CV via linket her på siden. Har du spørgsmål, så ring til afdelingschef Henrik Larsen på 53366130 – vi tager gerne en uformel snak, så du kan få en idé om det kunne være noget for dig. 

Søg job

Send til en kollega

0.063