23948sdkhjf
Del siden
Job

Entrepriseleder

Vi søger dig der føler sig hjemme på en byggeplads og vil bruge din faglighed på vores krævende industri- og boligprojekter på Fyn og Sjælland.

Ansøgningsfrist
5. august 2025
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Sjælland Roskilde Kommune

Vi tilbyder
Som Entrepriseleder ansættes du i en fast stilling på fuldtid ved MONTAGE, som er en del af CRH Concrete.

Her samarbejder du med erfarne og kompetente kollegaer i en spændende virksomhed, hvor kommunikationen er uformel og inkluderende.

CRH er desuden en økonomisk solid virksomhed, der hele tiden udvikler sig. Trivsel komme ikke at sig selv, så ledere såvel som medarbejdere involverer og engagerer sig for derved at bidrage til, at der skabes gode arbejdsvilkår i en aktiv hverdag.

Jobbet
Som Entrepriseleder i MONTAGE har du ansvaret for gennemførelsen af montageopgaver, herunder deltagelse i byggemøder, planlægning, kvalitetssikring og økonomistyring. Arbejdsmiljø og kvalitet – herunder specielt Safety – er et højt prioriteret fokusområde i virksomheden, hvorfor det også for dig vil være et vigtigt arbejdsområde.

Arbejdet vil foregå på Fyn, Sjælland og øerne, hvor du hovedsageligt er på vores byggepladser, og nogle gange på kontoret i Viby Sjælland eller Søndersø.

Som udgangspunkt er du hovedsageligt involveret i industribyggeri, hvor du har et bredt samarbejde med montører, tegnestuer, projektledere, kunder og kollegaer.

Hør Balder fortælle om jobbet her

Din profil
Vi søger dig der prioriterer kvalitet og sikkerhed, kan indgå i teamsamarbejde samt har flair for byggepladsdrift.

Du er en del at et team men evner at arbejde selvstændigt med dine sager, hvor det at følge systemer, retningslinjer og procedurer er en vigtig del af dit daglige arbejde.

Det vil være en fordel, at du har flere års erfaring med entreprisestyring gerne i forbindelse med betonelementbyggeri. Din baggrund kunne være en håndværksmæssig – gerne kombineret med en teknisk overbygning som bygningskonstruktør, byggetekniker, bygningsingeniør el.lign.

Derudover skal du gerne have erfaring med kvalitetssikring, ajour og DS1140.

Om CRH Concrete
Hos CRH Concrete arbejder omkring 1.300 dedikerede kolleger fordelt på 10 lokationer i Danmark. Vores omfattende produktsortiment spænder bredt fra forspændte konstruktioner over facader, vægge, dæk, trapper, søjler og bjælker til byggesystemer som p-huse og arenaer

CRH Concrete er en del af CRH i Danmark, som også omfatter CRH Products, Magnus Holm, Bedsted Lø Grusværker og Gunderup Grus- og Stenleje. På landsplan beskæftiger CRH cirka 1.500 medarbejdere fordelt på 19 lokationer inden for råhusbyggeri, råstoffer samt belægning og rørsystemer.

Fokus på bæredygtighed er en strategisk prioritet for os. Det er vores mål at udvikle løsninger, der bygger, forbinder og forbedrer vores verden.

Læs mere på www.crhconcrete.dk.

CRH Concrete A/S
Vestergade 25
4130 Viby Sjælland
Roskilde Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Interesseret?
Finder du ovenstående interessant, så skynd dig at sende os din ansøgning senest tirsdag den 5. august 2025. Din henvendelse behandles naturligvis fortroligt.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamchef Jon Bisgaard på telefon 7245 3060, dog ikke i uge 29, 30 og 31.

Ansøgningsfrist:
5. august 2025

Søg job

Send til en kollega

0.062