23948sdkhjf
Del siden
Job

Skal du uddanne fremtidens elektrikere? Engageret elektriker-instruktør søges

El-faget udvikler sig lynhurtigt. Flere og flere har valgt at starte på elektrikereuddannelsen, og det er helt fantastisk. Det kan vi mærke på TEC - Technical Education Copenhagen, hvor vi har brug for flere medarbejdere.

Ansøgningsfrist
13. august 2025
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Hovedstaden Hvidovre Kommune

Brænder du for EL-faget og elbranchens teknologiske udvikling samt fremtidens behov for en grøn og digital fremtid? Hvis ja, - så er det dig, der skal være med til at uddanne den nye generation af elektrikere på TEC.

Har du lyst til at kombinere din praktiske arbejdserfaring med din teoretiske viden og videreformidle det gennem praktisk arbejde? Og kan du forestille dig at skifte jobbet som elektriker eller installatør ud med et arbejdsliv, der byder på formidling, relationer og kollegial sparring?

Så søg stillingen som faglig instruktør i TEC Erhvervscenter. Vi mangler en medarbejder i vores el-team.

Om TEC Skoleoplæring
Skoleoplæringen tilbyder muligheden for, at elever kan fortsætte deres uddannelsesforløb, selvom de ikke har en læreplads i en virksomhed. Oplæringsforløbene finder sted enten i oplæringens værksteder eller gennem forskellige samarbejdsaftaler med virksomheder.

Dine opgaver
Som instruktør på skoleoplæringen er du lærlingeansvarlig og får en central rolle med forskelligartede opgaver, der sigter mod at udvikle og støtte lærlinge på elektrikeruddannelsen.

Din hverdag vil bl.a. omfatte:

  • Oplæring og motivering: Du vil oplære og motivere unge til at blive dygtige elektrikere, samtidig med, at du bidrager til deres erhvervsrettede dannelse.
  • Oplæring og beskæftigelse: Det bliver din opgave at oplære og beskæftige lærlinge med relevante faglige og sociale opgaver inden for elektrikerfaget.
  • Evaluering og udvikling: Du vil evaluere lærlingenes faglige udvikling og sikre, at arbejdsopgaverne tilrettelægges i overensstemmelse med fagets oplæringsmål.
  • Arbejdspladskultur: Du skal bidrage til, at eleverne oplever en arbejdspladskultur og omgangstone, der svarer til, hvad de vil møde i en almindelig lærlingeplads, herunder fokus på engagement, møde og arbejdsdisciplin.
  • Optagelse og fastholdelse: Du vil deltage i optagelsessamtaler, fastholdelsessamtaler og følge op på sygefravær for at sikre lærlingens kontinuerlige udvikling.

Disse opgaver udgør fundamentet for din rolle som instruktør og bidrager til lærlingens succes i skoleoplæring.

Hvem er du?
Du er uddannet elektriker, el-installatør, el-ingeniør, maskinmester eller har tilsvarende dokumenterede kvalifikationer, som er relevante for elektrikeruddannelsen, gerne med flere års erfaring.

Du er en god kollega og trives sammen med unge mennesker og kan være en god rollemodel – måske har du også erfaring med at vejlede lærlinge, eller du har været træner i den lokale sportsklub, spejderleder eller andet frivilligt arbejde der har styrket din interesse for at arbejde med mennesker.

Derudover forventer vi

  • Formidling: Du kan formidle fagligt stof på en måde, der kan anvendes i praksis, og du bidrager positivt til lærlingens lyst til at lære.
  • Social og relationskompetence: Du har en naturlig interesse for arbejdet med mennesker og kan opbygge både sociale, faglige og professionelle relationer.
  • Støttende og anerkendende: Du er støttende, anerkendende og engageret i lærlingenes udvikling, og du fungerer som en god rollemodel.
  • Udviklings- og løsningsorienteret: Du er drevet af at tilegne dig ny viden og er konstant på udkig efter udviklingsmuligheder, og du har en positiv og proaktiv tilgang til at løse opgaver.
  • Personlige egenskaber: Du er positiv, udadvendt og har en god sans for humor. Du besidder også tålmodighed, initiativ, og du er i besiddelse af et stabilt og godt humør. Evnen til at sætte grænser og udvise empati for den enkelte lærling er ligeledes vigtig.

Disse forventninger afspejler vores ambition om at sikre en høj kvalitet i oplæringen og støtte til vores lærlinge.

Hvad tilbyder vi dig
Vi tilbyder dig muligheden for at blive en del af et stærkt team med højt til loftet. Skoleoplæringen består af cirka 19 instruktører, som alle deler ambitionen om at uddanne dygtige lærlinge på tværs af flere uddannelsesretninger.

Du bliver en del af vores nuværende elektriker-team som består af 4 engagerede instruktører, hvoraf 1 har el-autorisation. Teamet har en åben og ærlig dialog baseret på tillid, hvor vi er nysgerrige på hinandens arbejds- og oplæringsmetoder og har en professionel vidensudveksling.

Vi tager godt imod dig og sørger for, at du får en opstartsplan, som er skræddersyet til dig. Du får hjælp og støtte fra erfarne kolleger. Din faglighed og erfaring værdsættes og bringes i spil, så snart du træder ind ad døren, og vi finder en lærlingegruppe, der passer perfekt til netop dig.

I TEC Erhvervscenter understøtter vi kompetenceudvikling og værdsætter medarbejdernes personlige og faglige udvikling. Vi tilbyder en række muligheder for at videreuddanne sig og udvikle nye færdigheder.

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst for Håndværkere i Staten samt lokal lønpolitik. Der er knyttet en attraktiv pensionsordning til stillingen i overensstemmelse med statens overenskomster.

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.

Du ansættes på TEC med primært arbejdssted på Campus Hvidovre, som ligger på Stamholmen. Der vil også være tilknyttet arbejdsopgaver på TECs øvrige adresser samt virksomhedsbesøg.

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs TEC’s lokationer.

Hvis du vil vide mere om TEC
På Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere på erhvervsuddannelserne fortælle om jobbet og deres motivation.

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.

På TEC uddanner vi fremtidens problemknusere inden for uddannelser med solidt afsæt i det virkelige liv. Vi uddanner nysgerrige og selvstændige mennesker med mange forskellige baggrunde, og vi bygger stærke fællesskaber, der fremmer samarbejde og trivsel. Vi har fokus på at dyrke en forbedringskultur, hvor både elever og medarbejdere udvikler sig fagligt og personligt.

TEC tilbyder uddannelse for livet med sine fem fagretninger, over 30 hovedforløb, et htx-gymnasium og en bred vifte af kurser på fem campusser.

TEC – Technical Education Copenhagen
Stamholmen 195 - 215
2650 Hvidovre
Hvidovre Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Vi glæder os til at høre fra dig
Lyder det som noget for dig? Så skal du sende din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og relevante bilag via ansøgerlinket i stillingsannoncen.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder til at søge stillingen.

Søg via linket her på siden senest onsdag den 13. august 2025 kl. 12.00. Vi afholder løbende samtaler.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ønsker du at vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesleder Anne Bach Pedersen på telefon 40644225 eller evt. mail abp@tec.dk

Søg job

Send til en kollega

0.109