23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Udvider med civilingeniør med speciale i Vand & Miljø

Nordjysk ingeniørfirma byder ny medarbejder velkommen til travlt team med bredt kompetencespænd og stor variation i arbejdsopgaver

Rådgivende ingeniører Erasmus & Partnere har udvidet staben med Jens Bjerrum Markussen, der er uddannet civilingeniør fra Institut for Anlæg & Byggeri på Aalborg Universitet.

Ny ingeniør i team med bredt kompetencefelt

Jens Bjerrum Markussen har fundet sin plads i et voksende team af ingeniører, konstruktører, energirådgivere, brandrådgivere og andre bygningsspecialister, der arbejder ud fra ingeniørfirmaets hovedkontor i Hjørring og afdelingen i Aalborg.

Et bredt spænd af kompetencer blandt kollegerne kombineret med en meget sammensat kundegruppe betyder, at Jens på sigt kan forvente at arbejde med et bredt spektrum af projekter og opgaver. På grund af travlhed er Jens pt tilknyttet konstruktionsafdelingen, hvor hans færdigheder inden for konstruktioner og statik udnyttes.

Projektering af bæredygtigt boligliv

Med Vand & Miljø som speciale vil Jens Bjerrum Markussen på sigt flytte til Erasmus & Partneres installationsafdeling, hvor hans viden om bl.a. at forebygge og håndtere oversvømmelse og forureningssituationer vil komme til sin ret.

Sammen med kolleger, der er certificerede indenfor bæredygtigt byggeri, regnvand, DGNB og specialister i LAR, byggemodning, kloak og byggeri i træ vil Jens udgøre et team, der sætter fokus på miljørigtige og bæredygtige løsninger til større byggerier, byggemodninger og bydelsprojekter. Hans viden om vand i alle dets former - grundvand, spildevand, drikkevand, søer, åer, hav og fjord – samt forurening kan udnyttes til fulde i sådanne projekter. Jens vil i Installationsafdelingen også få mulighed for at samle erfaring og udvide sit kompetencefelt i andre retninger inden for byggeri & anlæg.

 Sparring og videndeling på tværs af fjorden

Jens har sin faste arbejdsplads i Hjørring, men kollegerne i Aalborg kan naturligvis også trække på hans færdigheder, og med tætte forbindelser mellem hovedkontoret og Aalborg-afdelingen vil Jens kontinuerligt være en del af den sparring, videndeling og kapacitetsudnyttelse, der foregår frem og tilbage over Limfjorden hos Erasmus & Partnere.

Erasmus & Partnere A/S
Åstrupvej 10
9800 Hjørring
Hjørring Kommune
Danmark
CVR nummer: DK28493584
P nummer: 1011158311

Kontaktperson

UOL
Ulla O. Linna
ulla@erasmus.dk

Send til en kollega

0.109