23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Rådgivende ingeniører udvider tegnestueteam

Erasmus & Partnere føjer bygningskonstruktør med praktisk byggeerfaring samt baggrund som ventilationstekniker til sit voksende tegnestueteam

Erasmus & Partnere rådgivende ingeniører har ansat Malte Løth som ny medarbejder på firmaets tegnestue, hvor tegneteamet udfører tegninger til alle faserne i et byggeprojekt – fra skitse- og myndighedsprojekter til bl.a. udførelsesprojekter, udbudsmateriale, rentegning og ’som udført’-tegninger.

Tegnestuemedarbejder med alsidig baggrund

Malte Løth afsluttede i 2014 sin uddannelse til ventilationstekniker, men fik lyst til at udvide sin viden til også at omfatte andre fagområder i forbindelse med byggeri. Han valgte derfor at uddanne sig til bygningskonstruktør på UCN og bestod sin afsluttende eksamen i 2018.

Fokus på energi og tegnearbejde

Efter sin uddannelse har Malte udført tegninger – 2D og 3D – og arbejdet med energi – varmetab, linjetab, energiberegninger, etc. -  i forbindelse med opførelse/renovering af enfamiliehuse, både hos et af Nordjyllands velrenommerede arkitektfirmaer og i regi af eget firma, og nu bliver det så Erasmus & Partneres kunder og samarbejdspartnere, der får glæde af Maltes færdigheder.

Praktisk erfaring kombineret med teori

For også at få erfaring med den praktiske side af byggeriet har Malte totalrenoveret et enfamiliehus, hvor han kom ud i alle kroge og fik en masse ny viden, ligesom han har sat sig for at udføre så meget som muligt på et kommende nybyggeri – så Malte har i høj grad taget praktisk ’back up’ af sin teoretiske viden.

Tegneteam med bredt kompetencefelt

Maltes erfaring passer perfekt ind i tegnestueteamet hos Erasmus & Partnere, hvor hans kolleger har baggrund som bygningskonstruktører, teknisk designer, selvbygger, havedesigner og ingeniør med speciale i arkitektur og design – en blandet flok, hvor kombinationen af teoretisk viden og hands on-erfaring skaber de gode resultater.

 Kendte og nye arbejdsopgaver

Hos Erasmus & Partnere vil Malte Løth fortsat holde fokus på tegneprojekter og energiopgaver i forbindelse med opførelse af villaer og liebhaverboliger, men han vil samtidig få mulighed for at udvide sit kompetencefelt ved at indgå i de teams, der arbejder med større byggeprojekter som etagebyggeri, erhvervs- og landbrugsejendomme og bydelsudvikling.

Erasmus & Partneres tegnestueteam er fordelt på hovedkontoret i Hjørring og afdelingen i Aalborg. Malte vil primært få sin arbejdsplads i Hjørring, men hans kolleger i Aalborg vil også kunne trække på hans færdigheder og erfaring.

Erasmus & Partnere A/S
Åstrupvej 10
9800 Hjørring
Hjørring Kommune
Danmark
CVR nummer: DK28493584
P nummer: 1011158311

Kontaktperson

UOL
Ulla O. Linna
ulla@erasmus.dk

Send til en kollega

0.041