23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Helt nye JCB gravemaskiner

JCB har netop præsenteret tre helt nye gravemaskiner, som erstatter den tidligere 8085 ZTS gravemaskine. Helt nyt design med ny kabine og nye motorer kendetegner de nye 85 og 86-serie gravemaskiner fra JCB.

Først og fremmest ligger den store nyhed i, at 8085 gravemaskinen er blevet til tre modeller: 85Z-1, 86C-1 samt 86C-1 TAB, fortæller Dennis Faurby fra den danske JCB importør Nicolaisen & Larsen A/S.
De tre modeller dækker over den samme maskine, og forskellen ligger i, at 85Z på 8,5 ton holder hele maskinen inden for båndene ved drejning, mens 86C har bagenden uden for båndene ved drejning og dermed vejer 300 kg mere.
Når der graves i byer i byer med meget lidt plads, er det en stor fordel, at bagenden af gravemaskinen holder sig inden for båndene, men vi har faktisk oplevet en efterspørgsel efter den samme maskine blot med mere ballast for at være bedre til at løfte rør og lignende, påpeger Dennis Faurby.
Endelig har 86C-1 TAB en City-bom med et ekstra knæk for at komme tættere på gravemaskinen.
Denne form for bom er meget populær til gravemaskiner på hjul, og det e ret unikt, at vi nu kan tilbyde denne løsning til de små gravemaskiner fra JCB.
Blad med hældning
Som noget helt nyt er der på den nye serie gravemaskiner fra JCB et helt nyt dozerblad med firevejs tilt.
Ikke nok med at dozerbladet kan løftes op og ned samt drejes fra side til side, så kan dozerbladet nu også drejes 30 grader frem og tilbage, og på den måde tippes, i kørselsretningen, konstaterer Dennis Faurby og fortæller, at muligheden er ekstraudstyr til modellerne.
Længden af bommen på yderarmen på gravemaskinen er som standard 2,0 meter på 85Z og 2,1 meter på de øvrige to 86C-maskiner.
Nu er der mulighed for at montere enten en kortere eller længere yderarm på maskinerne, idet 85Z kan udstyres med både en 1,6 meter samt 2,1 meter yderarm, mens 86C kan udstyres med enten 1,6 meter eller 2,25 meter yderarm. Det betyder, at gravemaskinerne uden problem kan læsse direkte i lastbiler, forklarer Dennis Faurby.
Nye motorer
JCB har præsenteret nye kabiner til modellerne, og det er nogle af de første fra JCB’s nye kabinefabrik. Kabinerne har seks procent mere plads og 11 procent mere udsyn. Alle modeller er udstyret med en 2,5 liters firecylindret Kohler motor, som overholder Tier 4 Final motorkravene.
Motoren lever op til kravene ved blandt andet at have common-rail brændstofsystem og turbo, EGR-system samt DOC-katalysator.
DOC-katalysatoren er vedligeholdes fri, og vi undgår derved et dieselpartikelfilter, fortæller Dennis Faurby og påpeger den mere økonomiske fordel ved DOC-katalysatoren på motoren. Motoren yder 65 hestekræfter og et maksimalt moment på 300 Nm ved 1.500 motor omdrejninger.
Hos den danske JCB importør er de første modeller allerede bestilt hjem. De ankommer i løbet af 2014.
Yderligere oplysninger: Nicolaisen & Larsen A/S tlf. 70 10 12 14.

Reesink Construction
Holmegade 58
6990 Ulfborg
Holstebro Kommune
Danmark
CVR nummer: DK45150615
P nummer: 1003083705

Send til en kollega

0.063