23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny 8-tons gravemaskine gør Woodlife full-line JCB.

Woodlife har udvidet maskinparken med det nyeste udstyr fra JCB, en 86C-1 8-tons gravemaskine med specielt Engcon rotatorsystem.

Woodlife har hjemme ved Ringe på Fyn. I dag beskæftiger virksomheden sig med 4 områder; biobrændsel, skoventreprenør, entreprenør og grusgrav, og det er til de to sidstnævnte områder, at medarbejderne nu kan glæde sig til at benytte den seneste nye tilføjelse til deres maskinpark.
Det drejer sig om en af de nyeste modeller fra JCB, gravemaskinen 86C-1 8-tons serien. Den er leveret af Distriktchef Carsten Jacobsen fra Nicolaisen & Larsen A/S’ afdeling i Vissenbjerg. Erhvervelsen af den nye maskine viser det stabile samarbejde mellem Woodlife og Nicolaisen & Larsen A/S, da hele maskinparken hos Woodlife nu består af JCB maskiner.

Fleksibelt udrustet
Woodlife er blandt de første virksomheder i landet, som tager 86C-1 8-tons serien i brug. I Woodlifes tilfælde er den udrustet med et ekstraudstyr, nemlig det nye rotatorsystem EC05B-R fra Engcon. Indehaver Trolle Valentinsen fra Woodlife fortæller, at maskinen kan indgå i alle virksomhedens opgaver, men at den primært vil blive benyttet til nedlægning af forsyningslinjer på Fyn og til opgaver i Espe grusgrav. Dette afspejles også i udstyrspakken og maskinens design, der har særligt fokus på stabilitet, funktionalitet og komfort for virksomheden og dennes medarbejdere.
”Det giver en sikkerhed at vide, at leverandøren har høj fokus på at servicere vores materiel, så vi ikke holder unødigt stille” lyder det fra Trolle Valentinsen.

Teknisk overlegen
JCB 86C-1 8-tons serien er bygget på JCB’s mangeårige erfaring med gravemaskiner og er designet til at være ekstrem stabil ved alle graveopgaver 360 grader rundt om maskinen og samtidig have en høj gravehastighed.
Motoren er kendetegnet ved et lavt brændstofforbrug, som adskiller den fra sin forgænger og andre konkurrenter på markedet og som samtidig overholder de nyeste miljøkrav.
Teknologisk er 86C-1 udstyret med en række overlegne funktioner såsom fabriksindbygget GPS, fejlmelding direkte til JCB, tyverisikring og klimaanlæg.

Rotatorsystem
Det særlige rotatorsystem fra Engcon tilpasses brugerens særlige behov, kan monteres på alle typer maskiner og er enkelt at tilkoble. Systemet tillader ubegrænset 360° rotation og giver mulighed for at tilte skovlen i op til 45°. Dette giver en præcis styring og gør maskinen i stand til at arbejde i alle stillinger, grave forlæns og baglæns og at kunne løse en bred vifte af opgaver samtidig.
”Kombinationen af JCB’s stærke design og Engcons specialdele giver Woodlife et komfortabelt og effektivt arbejdsredskab i mange år fremover”, siger distriktschef Carsten Jacobsen fra Nicolaisen & Larsen A/S.

Foto: Claus Jørgensen, Trolle Valentinsen og Martin Christensen fra Woodlife foran deres nye 86C-1 8-tons fra JCB.
Carsten M. Jacobsen fra Nicolaisen & Larsen A/S og Trolle Valentinsen fra Woodlife giver hånd på endnu en god handel.
Yderligere information: Kontakt Nicolaisen & Larsen A/S, tlf. 70 10 12 14

Reesink Construction
Holmegade 58
6990 Ulfborg
Holstebro Kommune
Danmark
CVR nummer: DK45150615
P nummer: 1003083705

Send til en kollega

0.051