23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Alumeco kan nu levere fixmåls-plader fra eget coil-center.

Aluminiumsgrossisten Alumeco i Odense kan nu levere aluminiumsplader på fixmål fra eget coil-center. Det giver både kortere leveringstid og større fleksibilitet for kunderne.

Det nye tiltag er allerede i fuld gang, og der har været rigtig god respons hos kunderne. Det fortæller Mogens Solgaard Levinsen, der er Product Manager hos Alumeco.

Aluminiumsgrossisten Alumeco med hovedsæde i Odense har lyttet til markedet og er derfor nu klar til at levere aluminiumsplader på fixmål fra eget coil-center. Det er både med til at udvide Alumecos produktplatform og ydelser, og det giver kunderne en lang række konkrete fordele.

Fokus på fleksibilitet og økonomi
Product Manager hos Alumeco Mogens Solgaard Levinsen glæder sig over udvidelsen af produktpaletten, der henvender sig til alle typer af kunder, fra den lille smedemester over entreprenørvirksomheden til den store produktionsvirksomhed. Især den økonomiske gevinst ser produktchefen som en stor fordel for kunderne:

– Vores kunder lever i en hverdag, hvor hurtig levering, fleksibilitet og ikke mindst de samlede omkostninger på et projekt spiller en afgørende rolle for konkurrenceevnen og forretningen. Med eget coil-center kan vi nu hurtigt levere præcis det, som kunden efterspørger til en særdeles konkurrencedygtig og attraktiv pris, siger han.

Produktchefen pointerer, at fixmål ikke er nyt for Alumeco. Det nye består i, at virksomheden nu selv råder over de store aluminiums-coils, der vejer mellem fem og ni tons, og som nu er er med til at give kunderne konkrete økonomiske fordele:

– Via vores cut-to-length linje kan vi klippe pladerne til på præcise mål i forhold til den enkeltes behov. Da vi ikke skal involvere en underleverandør, sparer det tid i forhold til leveringen, og samtidig undgår kunderne at købe et standardmål for så at skære det overskydende fra og derved smide penge ud af vinduet, siger han.

Positiv respons hos kunderne
Det nye coil-center har kun få måneder på bagen, men allerede nu er der særdeles positive tilkendegivelser fra kunderne, som tager rigtig godt imod tilbuddet. Det fortæller Mogens Solgaard Levinsen:

– Generelt er der en stigende efterspørgsel på færdige produkter, og samtidig er der større krav til materialerne. Som Skandinaviens førende aluminiumsgrossist er det kun naturligt, at vi også kan give vores kunder denne grad af fleksibilitet – både i forhold til leveringstid og materialekrav. Og her efter ganske kort tid kan vi allerede nu notere en markant øget efterspørgsel, siger han.

Alumecos coil-center kan levere aluminiumspladerne i forskellige legeringer og i tykkelser fra 0,8 mm til 3,0 mm. Og i takt med centerets indfasning øges sortimentet gradvis til at omfatte endnu flere tykkelser.

Alumeco A/S
Næsbyvej 26
5000 Odense C
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK19851974
P nummer: 1004017635

Kontaktperson

Send til en kollega

0.062