23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Første kvindelige chauffør i Carl Ras styrker samarbejdet i teamet

Tanja Hyll Biersted blev for et år siden ansat som første kvindelige chauffør i Carl Ras, der arbejder på at styrke kønsdiversitet og inklusion i hele organisationen. Selvom hun ikke selv havde regnet med at få arbejde i håndværkerbranchen, trives hun hver dag som chauffør på ’vejen’ og med sine kollegaer i teamet.

39-årige Tanja Hyll Biersted startede sin karriere som chauffør i 2012 og har både været mange år i Flextrafik og Falck, inden hun sidste år endte hos Carl Ras.

”Jeg er gået i min fars fodspor, som var buschauffør og senere kørte handicapkørsel. Jeg elsker at køre og herigennem være med til at gøre en forskel for andre mennesker,” fortæller Tanja Hyll Biersted og tilføjer:

”Jeg kan samtidig godt lide friheden ved, at jeg kan være mig selv, når jeg kører. Der er ikke en, der sidder og kigger mig over skulderen hele tiden. Jeg har min egen rute og kan lægge den, som jeg vil have den. Det sociale mærker jeg om morgenen med de andre chauffører i Carl Ras, og når jeg er ude hos kunderne,” tilføjer hun.

Regnede ikke med at få job i en ’mandsdomineret branche’

Tanja Hyll Biersted har siden sidste år været chauffør i Carl Ras, hvor hun leverer pakker til Carl Ras’ kunder i Brønshøj, Vanløse, Rødovre og Hvidovre. Hun havde intet kendskab til hverken Carl Ras eller branchen, da hun søgte jobbet, men blev på daværende tidspunkt særligt tiltrukket af virksomhedens fleksible arbejdstider:

"Arbejdstiderne i Falck passede dårligt til mit familieliv, da jeg med sygetransport primært havde sene aftenvagter. Samtidig så jeg aldrig mine kollegaer,” siger hun og tilføjer:

”Jeg blev meget overrasket over at få stillingen i Carl Ras. Det havde jeg slet ikke regnet med i sådan en mandsdomineret håndværkerbranche – især fordi, jeg kom fra en helt anden branche, hvor der også var flere kvindelige chauffører. Men jeg er kun blevet taget godt imod af kollegaer. Sammenholdet i mit team er rigtig godt, og vi er gode til at hjælpe hinanden, når vi ser hinanden i starten af dagen."

At Tanja Hyll Biersted endte i en ’mandsdomineret håndværkerbranche’ har også betydning for, at hun er den første kvindelige chauffør Carl Ras:

"Nogle af chaufførerne havde lidt bias omkring, om hun som kvinde var stærk nok. Men siden hun er blevet ansat, har alle rost hende, og hun har et godt samarbejde med kollegaer på tværs af afdelinger," fortæller kundeservicechef i Carl Ras, Peter Hald.

Fokus på diversitet i ansættelsesprocessen

Peter Hald havde netop været på ledelsesseminar med temaet om ’bias og blinde vinkler’ – et led i Carl Ras indsatser for at styrke kønsdiversitet og inklusion i organisationen - da han efterfølgende skulle ansætte en ny chauffør til teamet for Carl Ras’ Vogne.

"Jeg fik rigtig mange ansøgninger fra kvalificerede kandidater, og det var selvfølgelig afgørende for mig at ansætte den bedste kandidat til jobbet. Samtidig var jeg ud fra vores øvelser med bias og blinde vinkler på ledelsesseminaret blevet ekstra opmærksom på de mange styrker med at få mere diversitet i teamet,” fortæller Peter Hald og tilføjer, at 7 ud af 8 af teamets chauffører i Carl Ras er mænd i alderen over 40 år.

”Ud fra tidligere erfaring ved jeg, at diversitet bidrager positivt til gruppedynamikken, og det giver mulighed for at træffe beslutninger ud fra flere forskellige perspektiver og løsninger, når folk kommer fra forskellige baggrunde. Kan man bringe det i spil positivt, tror jeg det kan styrke helheden.”

Det var herigennem, at han endte med at ansætte Tanja Hyll Biersted, der havde flere års erfaring som chauffør fra Falck sygetransport, hvor hun dagligt havde kørt med ældre mennesker på hospitalet eller til lægen:

"Hendes grundværdier var i orden, og hun havde altså både kompetencerne og kvalifikationerne til jobbet, selvom hun ikke havde konkret erfaring fra byggebranchen. Samtidig havde vi god kemi til jobsamtalen," fortæller han.

Har rykket positivt til kulturen og jargonen

Et år efter Tanja Hyll Biersteds ansættelse er teamet, ifølge Peter Hald, blevet præget positivt i jargonen og samarbejdet:

”Tanja er meget pligtopfyldende og hjælpsom, og hun har en meget løsningsorienteret og helhedsorienteret måde at hjælpe på, kva hendes baggrund i Falck. Det tror jeg har været med til at styrke samarbejdet og fællesskabet i chaufførgruppen, så alle i dag snakker med hinanden og bidrager til samtalen på kryds og tværs,” fortæller han.

Selvom Tanja Hyll Biersted er den eneste kvindelige chauffør i teamet, understreger hun selv, at hun ikke føler sig udenfor:

”Jargonen kan godt være lidt mandsbetonen, men jeg føler mig altid som en del af teamet på lige fod med de andre, og jeg nyder min sociale morgentid med de andre, når vi pakker bilerne sammen om morgenen og hjælpes ad. Stemningen og humoren er god hver eneste dag.”

Carl Ras A/S
Mileparken 31
2730 Herlev
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK70587114
P nummer: 1003175074

Kontaktperson

Carl Ras' Kundeservice
Kommunikationsansvarlig
+45 44 85 55 11 firmapost@carl-ras.dk

Send til en kollega

0.156