Nu har brandrådgivere lettere ved at spare penge, CO2 og tunge løft på tag
Præaccepterede løsninger giver flere muligheder for isolering af tag med EPS og XPS – nu også på trækonstruktioner
Det er længe siden, BR18 trådte i kraft. Men branchen er stadig i gang med at tilpasse sig den funktionsbaserede tilgang.
Det giver stor frihed, at rådgivere i højere grad skal forholde sig til den færdige konstruktion i stedet for de enkelte komponenter. Mange steder har forandringen gjort det muligt at eksperimentere med nye materialer og metoder til fordel for både klima og økonomi.
Desværre gav det nye bygningsreglement også udfordringer. Mens mange har fået frirum til at eksperimentere, er andre snarere blevet holdt tilbage af for megen usikkerhed. Det gælder især brandrådgivere i klasse 1 og 2, som arbejder ud fra præaccepterede løsninger fastsat i bilag til BR18. Det har fået dem til at efterspørge klare retningslinjer for udvendig isolering af tagkonstruktioner med EPS og XPS.
“Det kræver meget at sammenligne BR15 og BR18 for at se mulighederne. Derfor er den nye vejledning gjort meget løsningsorienteret med henvisninger til BR18, så det er let for brandrådgivere at vide, hvordan de kan bruge EPS i tagkonstruktioner,” forklarer Dan Thomsen, bygningskonstruktør på Sundolitts tagteam.
Sundolitt har gennem brancheforeningen EPS-branchen været en del af det tætte samarbejde med DBI om vejledningen Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS. Vejledningen rummer prædefinerede løsninger, som både er anerkendte og veldokumenterede, så de er lette at arbejde med for alle brandrådgivere.
Vejledning dækker nu også tagkonstruktioner i træ
Ét af de mange tiltag, der bidrager til byggeriets grønne omstilling, er en øget mængde træbyggeri. Derfor er det også helt naturligt, at den nye vejledning rummer præaccepterede løsninger og tydelige retningslinjer for udvendig isolering med EPS og XPS af tagkonstruktioner i træ.
- Færre tunge løft på byggepladsen
EPS består kun af 2 % plast, mens resten af produkterne er luft. Det giver håndværkerne en lettere arbejdsdag, at de ikke skal flytte på tung isolering. - Effektiv isolering til god pris
EPS produceres ved en simpel proces og med et relativt lavt energiforbrug. Derfor er der også en økonomisk gevinst i isoleringen. Det gælder især når man vælger de grå Sundolitt Climate-produkter, som har 20 % bedre isoleringsevne end den hvide EPS. - Cirkulært materiale
EPS-isolering har lang levetid og er 100 % genanvendeligt. Da det er et mono-materiale, er det skabt til genanvendelse.
Vejledningen har også eksempler på, hvordan man kan brandsikre omvendt tag og duo-tag med polystyrenisolering afsluttet med BROOF(T2). Med henvisning til konkrete løsninger i projektering og dokumentation er det nu igen let at vælge løsninger med lang holdbarhed og høj isoleringsevne.
Høj trykstyrke som standard
Sundolitt har leveret tagisolering til mange forskellige projekter – heriblandt store danske etage- og erhvervsbyggerier. Produktporteføljen rummer trykstyrker til alle formål, så man for eksempel også kan bruge det som terrasseisolering.
De senere år har Sundolitt fortsat kampagnen White to Grey, som går ud på at indføre flere grå varianter af de velkendte isoleringsprodukter. De grå Climate-produkter er tilført grafit, som reflekterer varme og dermed gør isoleringen endnu mere effektiv. Det åbner for besparelser på volumen, transport og forbrug.
Alle præaccepterede løsninger kan ses i tagvejledning for EPS-isolering sammen med klare snitflader og dokumentation. Sundolitts tagteam står klar til at svare på tekniske spørgsmål på telefon 7011 1020.