23948sdkhjf

Realdania-millioner til konference- og videncenter

20 mio. kr. fra Realdania skal nu hjælpe med at realisere Green Solution House på Bornholm.
Green Solution House er et konference- og videncenter, der får til formål at demonstrere bæredygtigt byggeri overfor såvel fagfolk som almindelige borgere.

Green Solution House etableres i Hotel Ryttergården, der ligger i Rønne. De forskellige bygninger på Hotel Ryttergården er opført i henholdsvis 60’erne, 70’erne, 80’erne og 90’erne, og er typiske for de disse årtiers byggemetoder og byggestil.

- En af de vigtigste udfordringer i byggeriet generelt er at vise, hvordan den eksisterende bygningsmasse kan energirenoveres. Alt for ofte integreres de bæredygtige materialer og energibesparende løsninger i byggeriet uden at samspillet mellem løsningerne er dokumenteret. I Green Solution House skal materialer, løsninger, energiforbrug, og indeklima løbende dokumenteres og kommunikeres, siger direktør Hans Peter Svendler, Realdania.

Målrette konkrete løsninger
De 20 mio. kr. fra Realdania er målrettet tre konkrete løsning i Green Solution House.

Løsning nummer ét drejer sig om dagslysoptimeret energiproducerende renovering. Denne løsning består af to hovedelementer; udvikling af et modulært og energiproducerende tag- og facadesystem samt etablering af dagslystunneller, arbejdsbelysning og vandret dagslys i de eksisterende bygninger.

Løsning nummer to drejer sig om intelligent styring og visualisering af indeklima. Denne løsning består af intelligent styring af varme, ventilation og opkobling til smart grid.

Sidst men ikke mindst drejer løsning nummer tre sig om levende solafskærmning, aktiv vandrensning og klimatilpasset haveanlæg. Denne løsning består af indendørs planteanlæg, der renser bygningens brugsvand, integrering af grønne vægge og espalier med lokale vilde planter og levende solafskærmning, biologisk vandrensning og klimatilpasset haveanlæg.

Fakta: Teamet bag Green Solution House:
Bygherre: Hotel Ryttergården v/direktør Trine Richter
Bygherrerådgiver: Cowi v/arkitekt Carsten Hyldebrandt
Innovation og Bæredygtighed: 3XN’s innovationsselskab GXN v/Arkitekt Kasper Guldager
Totalrådgiver: Steenbergs Tegnestue, v/arkitekt Hans-Aage Steenberg
Ingeniør: Rambøll v/afdelingschef Nikolaj Haaning
Landskabsarkitekt: SLA Arkitekter v/projekt direktør Rasmus Astrup
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187