23948sdkhjf

Nu er 2014 på museum: Afrunder kæmpeprojekt til en halv milliard

Den Gamle By trække nu tråde hele vejen ind i 7-Eleven og Blockbuster-æraen

Kronen på værket.

Sådan betegner Den Gamle By sin nye hovedindgang, som er centralt placeret ved Ceres-krydset og vender facaden ind mod Aarhus centrum.

I betegnelsen med royale konnotationer henvises til det mangeårige kæmpeprojekt til omkring 500 mio. kr., museet har gennemgået med det meget omtalte 1970’er-kvarter og nu en gade fra 2014, som er indviet denne uge og åbnet for offentligheden op til påskedagene.

Med åbningen af 2014-gaden er Den Gamle By blevet fem 2014-forretninger rigere: Et pizzeria, en Danske Bank, en 7-Eleven-butik, et solcenter og en Blockbuster. Gaden med navnet ’Dronning Margrethes Gade’, rummer også to hjem. Den ene viser en regnbuefamilie med mor, mor og tre teenagere, det andet hjem tilhører en singlekvinde.

Med små 300 mio. kr. har A.P Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal været en væsentlig bidragsyder til udviklingen af den moderne bydel. Gennem 16 år har Fonden løbende støttet projektet.

– Den Gamle By rummer en enestående kulturhistorisk fortælling. Her indbydes man til oplevelser, læring og forståelse af livet i de danske købstæder gennem 500 år. Med indvielsen af den nye hovedindgang, den nye 2014-gade, og færdiggørelsen af 1970’er-kvarteret, kommer formidlingen til at favne også vor tid, siger A.P. Møller Fondens formand Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.

Da Den Gamle Bys grundlægger i 1914 åbnede de første bygninger, var det med filosofien om, at gæsterne også skal opleve noget, de kan genkende.

Udbygningen af Den Gamle By

Med bevillinger på i alt 296 mio. kr. har A.P. Møller Fonden muliggjort etableringen af Den Gamle Bys moderne bykvarter samt en ny hovedindgang.

Det moderne bykvarter består af 1974-kvarteret, herunder en gågade, samt Sydhavnen med værkstedsbygninger og en 2014-gade.

I alt 15 fleretages huse med 18 butikker, 10 hjem, 7 værksteder, en børnehave, en gynækolog, et konditori, et pizzeria, et jazzværtshus og tre baggårdslokummer.

Realiseringen af den store udvidelse har også skabt rum for nye rammer for Plakatmuseet, Kunstkammeret, Smykkeskrinet og Aarhus Fortæller, som er finansieret af andre fonde med i alt henved 200 mio. kr.

Den Gamle By er stiftet i 1914 som verdens første frilandsmuseum for byernes kulturhistorie. Guide Michelin anerkender Den Gamle By med de maksimale tre stjerner. Siden åbningen i 2013 af den første hovedhjørnesten af det moderne projekt, har Den Gamle By tiltrukket mere end en halv million gæster om året.

Den Gamle By

Filosofien blev tydeliggjort for 20 år siden, da museet fik en vild idé: Et 1974-kvarter med lejligheder og butikker. Ideen var ikke mere vild, end at den første del kunne åbne for ti år siden, i 2013. Siden har næsten fem millioner gæster haft glæde af ”at kunne gå tur i deres egen historie, som museumsdirektør Thomas Bloch Ravn udtrykker det.

Den store gentænkning af Den Gamle By omfatter også andre oplevelser, der er kommet til i løbet af de seneste år: Dansk Plakatmuseum, Kunstkammeret, Smykkeskrinet og den underjordiske tidsrejse ’Aarhus Fortæller’, som alle har indgang fra 1974-gågaden.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111