23948sdkhjf

Trefor dropper private el-installationer

Ny strategi i Trefor Koncernen betyder, at Trefor Entreprise siger farvel til installationsprojekter inden for el og VVS på erhvervs- og privatmarkedet samt installations- og serviceopgaver hos privatkunder.
I forbindelse med den nye strategi for Trefor Koncernen, som rækker frem mod 2015, har datterselskabet Trefor Entreprise ændret fokus på sine aktiviteter. Selskabets vækst skal fremover komme kerneaktiviteterne på erhvervskundemarkedet, fremgår det af en pressemeddelelse.

Trefor Entreprise vil derfor fokusere på erhvervskundemarkedet og et forretningskoncept, der baserer sig på selskabets viden og kompetencer indenfor koncernens kerneforretningsområder el, vand, varme og fibernet, samt opgaver og projekter der relaterer sig til energi, f.eks. større solcelleprojekter, energioptimering og drift- og vedligeholdelsesopgaver.

- Vi vil fremadrettet bruge vores kræfter i Trefor Entreprise på at skabe et konkurrencedygtigt selskab, der hviler på vores knowhow og store ekspertise indenfor vores kernekompetencer. Vi vil være markant til stede på business-to-business markedet, hvor vi kan levere totalkoncepter med høj kvalitet, siger Knud Steen Larsen adm. direktør i Trefor.

Tættere samarbejde med private installatører
Med den nye markedsposition vil Trefor Entreprise fremover ikke fokusere på installationsprojekter inden for el- og VVS-installation hverken på erhvervs- eller privatmarkedet, ligesom selskabet ikke længere vil tage installations- og serviceopgaver ind fra privatkunder.

Allerede indgåede aftaler vil naturligvis blive overholdt, og opgaverne udført, ligesom de nuværende serviceaftaler bliver overholdt i fuldt omfang, og Trefor Entreprise indestår for alle garantiforpligtelser på opgaver og produkter.

- Vi vil fremover søge et tættere samarbejde med private installatører i Trekantområdet omkring vores serviceaftaler med privatkunder, og jeg er sikker på, at vores kunder vil være tilfredse med den ordning, siger Knud Steen Larsen.

Ændringerne i Trefor Entreprises fremtidige kundefokus får ikke væsentlig betydning for selskabet og dets medarbejdere.

Det er kun Trefor Entreprise, der siger fremover fravælger privatkundemarkedet. Trefor koncernen og dens øvrige datterselskaber vil stadig beskæftige sig med privatkunder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078