Fald undrer: Kommunerne sender færre vej- og parkopgaver i udbud

Omkring 43 pct. af opgaverne indenfor vej og park blev i 2022 udført af private virksomheder. Det er det laveste niveau i seks år.
Værst står det til på den front hos kommunerne i Hovedstadsområdet, der konkurrenceudsætter under en tredjedel af opgaverne.
Dermed halter de noget efter kommunerne i Midt- og Vestjylland og Sjælland og Lolland-Falster i toppen, når det gælder samarbejde med private virksomheder om at få fjernet ukrudt, fejet gader og ryddet sne. Her er det omkring halvdelen af de samme opgaver konkurrenceudsættes.
Siden 2019 har kommunerne hjemtaget en større del af opgaverne indenfor vej- og parkområdet. Det er en uheldig tendens, som vi gerne ser ændret til fremgang Torben Liborius, chef for Dansk Infrastruktur og underdirektør i DI
Det viser en ny analyse fra Dansk Industri, der kortlægger samarbejdet med private leverandører på vej- og parkområdet i landets 98 kommuner.
- Siden 2019 har kommunerne hjemtaget en større del af opgaverne indenfor vej- og parkområdet. Det er en uheldig tendens, som vi gerne ser ændret til fremgang, siger chef for Dansk Infrastruktur og underdirektør i DI Torben Liborius i en pressemeddelelse.
Han tilføjer, at private leverandører er vant til at konkurrere på pris, kvalitet og krav til bæredygtighed samtidig med, at de har en række stordriftsfordele og den nyeste teknologi.
- Derfor vil de typisk også være de bedste til at løse opgaven. Af den grund ærgrer det mig selvfølgelig, at kommunerne i stigende grad vælger at løse opgaver som snerydning og vejarbejde selv, siger han.
Geografiske forskelle
Der er markante forskelle mellem kommunerne på, hvor mange opgaver de overlader til private leverandører. I Holstebro står virksomhederne for hele 86 pct. af vej- og parkopgaverne, og i Hillerød, Frederikksund og Greve løses ca. fire ud af fem opgaver af virksomheder.
I den anden ende af skalaen finder vi Tårnby og Rødovre, der kun konkurrenceudsætter omkring 15 pct. af opgaver som snerydning og vedligehold af grønne arealer. I Albertslund og Hvidovre er det mindre end en femtedel af disse opgaver, som løses gennem et offentlig-privat samarbejde.
- Holstebro udmærker sig igen i år ved at være den kommune, der samarbejder mest med private om at vedligeholdelse grønne områder og veje – og med gode resultater. Andre kommuner bør lade sig inspirere af denne tilgang, for det er helt oplagt at trække på erhvervslivets kompetencer indenfor nye og grønne løsninger, så opgaven løses bedst muligt, siger Torben Liborius.
Holstebro udmærker sig igen i år ved at være den kommune, der samarbejder mest med private om at vedligeholdelse grønne områder og veje – og med gode resultater. Torben Liborius, chef for Dansk Infrastruktur og underdirektør i DI
DI’s analyse viser, at det samlet kan frigive op til 530 millioner kroner, hvis alle kommuner løfter det offentligt-private samarbejde til samme niveau som landets ti bedste kommuner, hvilket svarer til en effektivisering på 10-15 pct.