23948sdkhjf

Opkøbsmaskinen holder momentum: Nu er der over 20 i installatørgruppe

Østsjællandsk elinstallatør er seneste navn på hastigt voksende liste over virksomheder i milliardforetagende 

InstallatørGruppen tager endnu et skridt mod at realisere det erklærede mål om skabe en landsdækkende markedsleder.

Denne gang udvider installatørkæmpen med et nyt elselskab, Stensbjerg El fra Østsjælland.

Med overtagelsen tæller den ekspansive gruppe nu flere end 20 danske installationsvirksomheder inden for el-, vvs, fiber samt ventilations- og kølesystemer med en samlet omsætning på omkring 2,1 mia. kr. og flere end 1200 medarbejdere.

- Vi ser en stigende efterspørgsel på el-opgaver og samtidigt mangel på medarbejdere. At blive en del af en så stor gruppe ser vi derfor som en stor mulighed for at kunne vidensdele og sparre med andre i gruppen i forhold til rekruttering, indkøb med mere, siger Lasse Aagaard Hansen, direktør i Stensbjerg El, i en pressemeddelelse.

To afdelinger

Stensbjerg El har betjent erhverv og private siden 1949 og har i dag cirka 17 medarbejdere og lærlinge. 

Ledelsen i firmaet består af Lasse Aagaard Hansen, og lokationer er Herfølge og St. Heddinge.

Virksomheden arbejder primært med energibesparende varmepumper, industri- og produktionsanlæg, installationseftersyn på landbrugsbedrifter samt installation, vedligeholdelse og reparation til både private og erhverv.

Ligesom de andre virksomheder i InstallatørGruppen fastholder Stensbjerg El sit firmanavn, ledelse, medarbejdere og kontorer for dermed at opretholde en lokal forankring.

InstallatørGruppen

InstallatørGruppen blev etableret i marts 2023 og består af virksomheder indenfor el-, vvs-, fiber, ventilations- og kølesystemer.

Målet er at skabe en landsdækkende markedsleder.

InstallatørGruppen ejes af FSN Capital og de enkelte virksomheder.

Med i gruppen er:

  • Ib Andersen VVS A/S
  • Ribe VVS Entreprise
  • T. Jespersen Ventilation ApS, Greve
  • Leon Petersen VVS & Gas, Ishøj
  • Dansk Klimateknik, Vejle
  • Alvent Ventilation, Rødovre
  • Blikkenslagerfirmaet Jesper Hansen, Brøndby
  • Wecon El-, data- og fibernetinfrastruktur, Karlslunde
  • MH Elektric, Kvistgård
  • Kjellerup Group, Silkeborg
  • John Jensen VVS, Hedehusene
  • GL VVS a-s, Herlev
  • EL Team Fyn
  • CH VVS, Rødovre
  • Byens VVS & Blik Odense
  • A-Comfort, Køle- og energisystemer, Køge
  • Halsnæs Smeden A/S, Hundested
  • Kronjyllands El-service ApS
  • Viggo Ravns El-forretning A/S
  • Bad Experten A/S
Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094