Midtjydsk Totalbyg stoppede for nogle uger siden med at sætte hvide stålplader op på facaden af det nye store Danish Crown slagteri i Holsted. Det skriver JV.dk.
Arbejdet er indstillet på grund af en strid mellem totalentreprenøren og slagteriet om buler på facadebeklædningen. Parterne skulle nu vente på en Syn & Skøn-rapport samt en afgørelse fra retten.
Hverken indflytningen eller resten af arbejdet på slagteriet skulle være påvirket af facade-twitsten:
- Midt i september begynder monteringen af de tekniske installationer, og vi bliver klar til en testproduktion i december eller januar. Selve produktionen begynder i marts, siger Niels V. Juhl, der er Danish Crowns projektchef på byggeriet, til JV.dk.