23948sdkhjf

Italiensk totalentreprenør raser mod region: Bestrider "på det kraftigste" ophævet kontrakt

Rizzani de Eccher erklærer sig overrasket over, at Region Hovedstaden fredag ophævede kontrakten om milliardbyggeriet af Nyt Hospital Bispebjerg

Rizzani de Eccher er parat til at forsvare sine rettigheder, efter Region Hovedstaden i fredags valgte at smide den italienske totalentreprenør på Nyt Hospital Bispebjerg på porten.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse, hvor entreprenøren samtidig giver udtryk for dyb frustration over beslutningen, som blev truffet af bygherren i kølvandet på langvarige problemer med det københavnske sygehusbyggeri.

- Region Hovedstaden var ikke berettiget til at ophæve kontrakten, lyder det fra Rizzani de Eccher, som i meddelelsen kalder ophævelsen af kontrakten for 'højst uventet'.

Entreprenøren henviser til en tillægsaftale, som blev indgået mellem parterne i januar. Aftalen indebar, at Rizzani de Eccher skulle overholde en række milepæle for at sikre fremdrift i milliardbyggeriet, som på nuværende tidspunkt er mindst tre år forsinket.

Rizzani de Eccher bestrider på den baggrund 'på det kraftigste' de påståede grunde til ophævelsen og vil forsvare sine rettigheder.

- Som følge af projektets store betydning for borgerne i Region Hovedstaden er Rizzani de Eccher naturligvis stadig åben for at drøfte et samarbejde om en smidig overlevering af det arbejde, der er afsluttet indtil nu, lyder det fra den italienske entreprenørkoncern.

Læs mere om sagen på Licitationen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158