23948sdkhjf

Filer på firkantede regler for at få flere og andre almene boliger

Regelændring åbner for at opføre flere almene ungdomsboliger, bofællesskaber og plejeboliger i Københavns Kommune

Nye typer almene boliger er med til at skabe en blandet by, lyder rationalet bag justeringer af også selvom der er tale om et udsat byområde. Det mener teknik- og miljøborgmester Line Barfod:

Nu har et flertal besluttet at justere på dem, så der bliver bedre muligheder for at opføre almene ungdomsboliger, bofællesskaber og plejeboliger

Siden 2015 er der stillet krav om cirka 347.000 kvm almene boliger i 43 lokalplaner i Københavns Kommune. Tallet kunne dog muligvis have været højere.

For siden 2019 har det kun i begrænset omfang været muligt at stille krav om almene boliger i byens udsatte byområder og i områder med mere 30 procent almene boliger i forvejen. Forklaringen skal findes i et politisk flertal – nu har det flyttet sig.

- Vi har fra kommunal side administreret området for stift i mine øjne, for almene boliger kan sagtens bidrage til at skabe en bedre balance i et udsat boligområde, udtaler teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) i en pressemeddelelse.

- Tilfører man for eksempel almene ungdomsboliger eller almene bofællesskaber, som vi i høj grad mangler i København, til områder med mange almene familieboliger, kan det tilføre nye grupper beboere og styrke sammenhængskraften, siger Line Barfod.

Ændringerne, som et flertal i Borgerrepræsentationen i København står bag, skal gøre det muligt at opføre almene boliger i udsatte byområder og i områder med mere end 30 procent almene familieboliger, hvis det vurderes at kunne bidrage til en mere blandet by ved at tilføre ungdomsboliger, plejeboliger eller bofællesskaber. Det vil eksempelvis kunne skabe plads til plejehjem i udsatte byområder og i områder med mange almene familieboliger.

Flere ændringer

Kommunen er i dialog med flere grundejere om at øge andelen af almene boliger i flere lokalplanområder via grundkøbslån.

Siden vedtagelsen af administrationsgrundlaget i 2019 er det blevet muligt for kommuner at fravige kravet om tillægskøbesum, altså at de almene boligselskaber skal af med penge til kommunen, hvis de frasælger et areal til fortætning og ny bebyggelse.

Derudover er der blevet afsat midler i Fonden for blandede byer til at fremme fortætningsprojekter, herunder for at øge incitamentet blandt beboerne i den eksisterende afdeling til at sælge areal fra til nye boliger.

Der ændres også i kriteriet om fordelingen af ejerformer ved fortætning på almene matrikler, så der fremover tages konkret stilling til behovet i området. Blandt andet fordi der har været tilfælde, hvor de gældende retningslinjer om, at mindst 75 procent af fortætningen skal være private boliger, har betydet, at beboerne ikke bakker op om fortætningen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109