23948sdkhjf

Ordrer fra uventet kant på den store maskinfest

Zeppelin, A.E. Maskiner og Meldgaard Handel er blandt firmaerne, som gav håndslag på handler ved dette års udgave af E&H-messen

Der blev lagt ordrer på stribe og netværket til den store guldmedalje, da den arbejdende messe E&H - Entreprenør & Håndværk løb af stablen 13.-15. juni.

Der har været rigtig mange maskinførere, og de udgør en meget vigtig gruppe, da de ofte bestemmer, hvilke maskiner, der skal købes Henrik Stordal, adm. direktør, Zeppelin Danmark

Med 140 udstillere var der tale om en rekord for maskin- og anlægsfesten ved Herning, som i år tiltrak 6.824 besøgende til netværk, handel og samtaler om maskiner - herunder mange eldrevne af slagsen.

Hos en Zeppelin Danmark er man svært tilfreds over både salg og dialoger.

- Vi har fået handlet 15-16 maskiner, hvilket i sig selv er meget tilfredsstillende, og derudover er der en masse kunder, der er interesserede i en videre dialog, hvilket kan være lige så godt, fortæller Henrik Stordal, adm. direktør i Zeppelin Danmark, i en pressemeddelelse.

Han erklærer sig "overordnet meget tilfredse med messen," ikke mindst hvad angår kategorier af besøgende, der lagde vejen forbi.

- Der har været rigtig mange maskinførere, og de udgør en meget vigtig gruppe, da de ofte bestemmer, hvilke maskiner, der skal købes, konstaterer direktøren og tilføjer:

- Derudover har også ejerne været her, og de skal jo betale, så de er også vigtige. Og så har der været folk, der arbejder med projektering, som vi også har haft gode snakke med.

Firmaet havde blandt andet en udvidet pakke til elmaskiner, der inkluderer både den 12 ton tunge CAT 310 maskine og Cat XES120 powerbank, med på maskin- og anlægsmessen.

Ordrer fra uventet kant

Også hos Meldgaard Handel konstaterer afdelingschef Klaus Meldgaard, at messen forløb som håbet, og at de rigtige folk havde fundet vej til arrangementet.

- Det er helt nødvendigt, at branchen har E&H-messen, hvor der er mulighed for i fælles flok at vise de tunge maskiner frem - det findes ikke andre steder, og derfor er messen absolut kommet for at blive, lyder dommen fra Klaus Meldgaard, der også er formand for Sektor 1 i Maskinleverandørerne.

- Og igen i år har vi fået ordrer på messen - endda fra uventet kant, da flere nye kunder har lagt ordrer uden forhåndsaftaler, fortæller Klaus Meldgaard også.

Rekordhandel

Rekorden på antal besøgende var ikke den eneste på messen. A.E. Maskiner melder således om firmaets største ordre nogensinde.

Maskinhandleren fra Randers fik en ordre på samlet 24,6 mio. kr. på maskiner fra JJ Grus og Kristian Rytter, oplyser selskabet på sin hjemmeside.

E&H  bliver arrangeret i samarbejde mellem Maskinleverandørerne og MCH Messecenter Herning og havde i år udvidet arealet med 7.000 kvm ved det eksisterende messeområde, så fagmessen for entreprenør- og anlægsbranchen havde i alt 80.000 kvm at brede sig over.

Datoen for næste udgave af messen er 17.-19. juni 2027.

Artiklen er en del af temaet MXtra - Maskin- og materiel.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.122